As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh,

Her er et lille uddrag af bogen “The Ideal Muslimah” af Muhammad al-Hashimi. Den kan virkelig anbefales maashaa Allaah.
Qur’aan-versene er ikke oversat til dansk, da jeg ikke har min danske Qur’aan ved hånden.

“Den muslimske kvinde passer godt på sin krop og fremmer dens gode helbred og styrke. Hun er aktiv, ikke lasket og overvægtig. Så, hun spiser ikke for meget udover det nødvendige; hun spiser kun nok til at vedligeholde hendes helbred og energi. Dette er i overenstemmelse med Allaahs vejledning i Qur’aan:

“…Eat and drink: but waste not by excess, for Allaahs loves not the wasters.” [al-Qur’aan 7:13]

Profeten (fred være med ham) rådede også til at være moderat med hensyn til mad og drikke:

“Der er ingen beholder, som er værre for Aadams søn at fylde, end hans mave, men hvis han skal fylde den, så lad ham gøre plads til en tredjedel mad, en tredjedel drikke og en tredjedel luft.” [Ahmad og Tirmidhee]

Kaliffen ‘Umar (må Allaah være tilfreds med ham) sagde:
“Pas på med at fylde jeres maver med mad og drikke, for det er skadeligt for kroppen og forårsager sygdom og dovenhed med at udføre bønner. Vær moderat i både mad og drikke, for det er sundere for jeres kroppe og længst væk fra ekstravagance. Allaah vil hade den fede mand (som svælger i et luksuriøst liv), og en mand bliver ikke fordømt førend han foretrækker sine lyster over hans religion.”

En muslimsk kvindes madvaner er det samme som en muslimsk mands, så han skal selvfølgelig også være moderat og der gælder det samme for ham, som for kvinden. :)

En artikel i det der gratisblad fra Netto, handlede om sund mad og om at forlænge ens levetid. Det ved vi jo selvfølgelig at det allerede er bestemt af Allaah hvornår vores tid er. Men der var undersøgt 4 steder, hvor folk i gennemsnit levede til de var 100 år. Det var Okinawa på Japan, Sicilien, og to andre lande, som jeg desværre ikke husker længere. Der var flere punkter som de havde tilfælles og flere af dem omhandlede faktisk mad, hvor den ene var, at de ikke overspiste. De spiste sig aldrig helt mæt eller overmæt. Det er så meget sundere for kroppen, når man spiser et moderat måltid, som er nemmere for kroppen at fordøje og man ikke bliver helt forpustet af overmæthed. Specielt når vi også tænker på at Ramadaan snart kommer, så er det vigtigt at vi træner os selv, også med henblik på taraweeh, så man ikke står med kvalme eller træthed, fordi man har ædt løs efter en hel dags faste. Men det skal der nok komme mere om bi idhnillaah i den nærmeste tid.

Her igår spiste jeg en lækker morgenmad, som klart overgår de der færdiglavede morgenmadsprodukter såsom cornflakes, branflakes, cherios, guldkorn osv.

Mandemælk med dadelkugler. Lad være med at købe færdiglavet mandelmælk, det tager ingen tid at lave det selv og så er det garanteret også billigere.

1 kop mandler blendes med vand og 2 dadler eller lidt honning, agavesirup eller lignende kan tilsættes hvis man ønsker at søde det lidt. Man kan si ‘klumperne’ fra hvis man vil og så kan man bruge resterne til f.eks. nogle rå kager.

Dadelkugler er der tons af opskrifter på og de er bare så lækre og sunde. En nem opskrift kan være dadler, kakaopulver, kokosmel og hakkede nødder. De blandes og rulles til kugler.
 
Så putter man bare det ønskede antal kugler i en dyb tallerken og hælder noget frisklavet mandelmælk over og enjoy!

Men husk ikke at putte for meget i, selvom det er fristende. Det mætter faktisk overraskende meget.