As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Det er vidst ingen nyhed at økologiske råvarer er dyrere end konventionelle råvarer – desværre! Men hvad gør man så hvis man ikke har råd til det? Det er jo ikke alle der ligefrem svømmer i penge og kan vælge og vrage. For der er jo ingen tvivl om at økologisk er bedre for os, miljøet, dyrerne, næringen i maden og ikke mindst vores dejlige børn.
Hvis man er nød til at gå på kompromis med hvad man køber af økologisk, så har Environmental Working Group en liste med de værste og bedre frugter og grøntsager med pesticide-rester (det er dem vi vil undgå).

  1. (Værst) Ferskner – Pesticidereste-score: 100 (det højeste de kan score)
  2. Æble – score: 93
  3. Sød peberfrugt – score: 83
  4. Selleri – score: 82
  5. Nektariner – score: 81
  6. Jordbær – score: 80
  7. Kirsebær – score: 73
  8. På engelsk “kale”, minder meget om grønkål – score: 69
  9. Salat – score: 67
  10. Vindruer importeret – score: 66
  11. Gulerødder – score: 63
  12. Pære – score: 63
  13. Grønkål – score: 60
  14. Spinat – score: 58
  15. Kartofler – score: 56
  16. Grønne bønner – score: 53
  17. Sommer squash – score: 53
  18. Peberfrugt – score: 51
  19. Agurk – score: 50
  20. Hindbær – score: 46
  21. Vindruer lokalt – score: 44
  22. Blommer – score: 44
  23. Appelsiner – score: 44
  24. Blomkål – score: 39
  25. Klementiner – score: 37
  26. Champignoner – score: 36
  27. Bananer – score: 34
  28. Vinter squash – score: 34
  29. Cantaloupemelon – score: 33
  30. Tranebær – score: 33
  31. Honningmelon – score: 30
  32. Grapefrugt – score: 29
  33. Sød kartoffel – score: 29
  34. Tomater – score: 29
  35. Broccoli – score: 28
  36. Vandmelon – score: 26
  37. Papaya – score: 20
  38. Aubergine – score: 20
  39. Kål – score: 17
  40. Kiwi – score: 13
  41. Søde ærter frosne – score: 10
  42. Asparges – score: 10
  43. Mango – score: 9
  44. Ananas – score: 7
  45. Søde majs frosne – score: 2
  46. Avokado – score: 1
  47. Løg – score: 1

Ovenstående er selvfølgelig bare en vejledning, da man også skal kigge på hvor de er dyrket og hvem der har dyrket det, for det afhænger jo af ‘dyrkeren’ hvor meget gift og sprøjtemidler der bliver brugt. Men en god huskeregel er, at de frugter og grøntsager med en tyk skal, det er dem med mindst pesticiderester. Desværre sidder der oftest rigtig mange af vitaminer lige under skallen, så det må man jo også tage med i sine overvejelser. Og hvis man skal bruge skrællen, f.eks. på en citron, så er det også absolut foretrukket at den er økologisk. Så i hvert fald, de frugter og grøntsager hvorpå man spiser dem med skræl og det hele, dem kan man ihvert fald priotere som økologisk.

Et andet godt råd, det er at studere tilbudsaviserne. Nogle gange har de nogle virkelig gode tilbud på økologiske varer hvor man kan slå til.

En anden af deres lister: