As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Jeg er startet på detoxkur med min lillesøster. Den fra therawdiva.com. Det er en udrensningskur på 7 dage, hvor den første dag er en 24 timers vandfaste. Læs mere på deres side, hvis det lyder interessant :)

Nå men vi startede så mandag med at stoppe med at spise. Min lillesøster stoppede kl. 21.30 med at spise, men hun måtte gerne indtage vand indtil 21.30 næste dag. Jeg tog en alm. dags faste, fra fajr til maghrib, uden mad eller drikke, som jo er måden vi faster på.
Det gik fint. Jeg havde ikke svært ved det, da jeg jo har prøvet at faste mange gange, der er jo Ramadaan og diverse andre gode dage at faste på. Men min lillesøster, som ikke er muslim, har aldrig prøvet at faste før. Hun klarede det rigtig godt synes jeg, man kunne ikke se at hun var sulten. Først sent hen af eftermiddagen blev hun rigtig træt og tog sig en lille morfar på sofaen, mens jeg stod i køkkenet og gjorde vores mad klar, så vi ikke skulle tænke på det når tiden var inde til at spise.
Vi brød fasten med 3 dadler og 1 glas vand. Så havde vi også en skål vandmelon hver, mums. Bagefter spise vi nogle raw taco’s, som bare var rigtig lækre. Egentlig kan man jo selv fylde i “taco’en” det som man kan lide, den er jo ret åben for variationer. Vi gjorde sådan:

Raw taco
4 salatblade (i dette tilfælde hjertesalat)
½ skoleagurk
1 majskolbe
1 bladselleristang
4 cherrytomater
en klat raw hummus på hver taco
½ bakke rødbedespirer

Salatbladene skylles og anrettes på tallerknen. Agurken skæres i små stykker og fyldes i. Skær bladselleri’en og fordel den på bladene. Fjern kernerne fra majskolben og put dem på taco’en. Tomaterne skæres i kvarte og lægges på. Put hummus ovenpå og derefter en lille håndfuld rødbedespirer på toppen og voila, så er den klar til servering. Evt. et skvis citronsaft henover.

Det var faktisk lidt snyd at vi have puttet hummus på den ene af vores to taco’er, for der er olie i – godt nok kun en smule, ikke så meget som den oprindelige opskrift. I denne uge må vi nemlig ikke indtage fedt, så nødder, olie og avokado er udelukket. Salt og krydderier er også udelukket.

Men ang. faste. Hvad vil det sige? Faste, i Islaam, er at afholde sig fra mad, drikke og intimt samvær med sin ægtefælle fra solopgang til solnedgang. Faste det gør vi i Ramadaan, som er den 9. måned i den islamiske kalender og så afslutter vi med en fest på ‘eid dagen, hvor man som regel mødes med familie og bekendte og hygger og spiser lækker mad.
Når man faster slipper man for at ‘spilde tid’ på at spise og man kan virkelig nå at udføre meget i løbet af en dag, også fordi man er nød til at holde sig beskæftiget så man ikke tænker på mad.
Sunhedsmæssigt er det rigtig sundt at faste. Man giver sin mave og fordøjelsessystem en pause fra konstant at skulle arbejde med at fordøje mad. Så kan den istedet bruge energi på at rense systemet, fjerne affaldsstoffer og helbrede sig. Den arbejder jo hver dag, døgnet rundt, hele året, hele livet, så den har også brug for ferie engang imellem.

Her til formiddag/tidlig frokost lavede vi os en grøn smoothie. Det er faktisk min første grønne smoothie. Har puttet spinat i dem før, men jeg har ikke prøvet at putte flere slags grøntsager i, men det smager faktisk rigtig godt og så mætter det dejligt, og så kan man bare have SÅ god samvittighed bagefter. Men jeg er rigtig glad for at min søster er her, ellers tror jeg, at jeg var smuttet ud i skabet og spist børnenes Knoppers der ligger, shhhh.. Min støtte <3


Grøn smoothie
– giver 6 dl til hver
2 bananer
1 æble
1 skive ananas
5 isterninger
1 stang bladselleri
4 duske persille
½ skoleagurk
1 stor håndfuld friske spinatblade
vand til den ønskede konsistens

Det hele blendes og nydes gennem sugerør for at gøre det lidt sjovere. Husk at tygge den, selvom den er blendet, det sætter gang i fordøjelsen.