As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Nå, så fandt jeg ud af, at det jeg har gået og drukket altså ikke heder kalkadey, men karkaday og faktisk er kendt rigtig mange steder i verden. Det er kun i Sudan og Egypten at det bliver kaldt karkaday, mens det i f.eks. i Vestafrika bliver kaldt bissap og i Jamaica bliver kaldt flor de Jamaica.

De tørrede blomster indeholder meget C-vitamin og mange forskellige syrer. Det siges at det er mildt vandladende, sænker højt blodtryk og kolesterol. I følge en undersøgelse skulle det være rigtig godt for mennesker med diabetes 2.

Sådan bliver det lavet forskellige steder i verden
Jamaica: de tørrede blade bliver, sammen med ingefær, trådt på i kogene vand (av min fødder siger jeg bare!), hvorefter man sier blandingen og tilføjer sukker (og de tilføjer også rom, men det er jo alkohol, så no no).

Panama: Der bliver bladede kaldt sarril og de bliver kogt med hakket ingefær, sukker, nellikker, kanel og muskatnød (again, et no no for os). Det er en juledrik, det lyder lidt som noget ala glögg.

Egypten: Det siges at denne drik blev foretrukket af faraoerne. Det er så ikke så fedt! Den bliver ofte serveret varm eller kølet ned med is.

Sudan og Vestafrika: Her bliver bladede lagt i vand et par dage og derefter bliver det presset, og det er så det man drikker. I Vestafrika bliver det ofte smagt til med mynte eller ingefær.

Thailand og Malaysia: Her bliver teen drukket kold og med sukker.

Kina: Her kan man til tider finde kandiserede blomsterblade.

Det var så lidt om hvordan det bliver tilberedt ude i verden. Jeg koger bladene i vand og smager til med honning. Vi drikker det koldt som saftevand eller fryser det ned i is-holdere, så vi har nogle lækre is næste dag. & børnene elsker det.
Billigt er det også. Her gav jeg 37 kr. for et kilo af den bedste kvalitet og man skal godt nok ikke bruge mange af sådan nogle blade for at lave en god koncentreret portion. Meget billigere end f.eks. saftevand eller frys-selv-is.