As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh,

Tilgiv mig for mine løfter, som ikke bliver holdt. Nu har jeg fanget mig selv i, op til flere gange, at sige at der snart kommer noget om det, imorgen skriver jeg mere om det og det, men jeg holder det egentlig aldrig. Så det vil jeg stoppe med fra nu af. Man skal jo holde sine løfter :)

Til min egen undskyldning kan jeg så sige, at grunden til at jeg ikke har fået holdt mit sidste løfte, om at vende tilbage næste dag, med næste punkt indenfor manerer vedrørende mad, så er det fordi der florerer sygdom herhjemme. Ret afkræftende sygdom. Bare det at skulle skrive dette indlæg er hårdt nok i forvejen, men khayr. Laa ba’sa, tahooran inshaa Allaah.

Vi var ude på café for nogle dage siden. Der fik en blåbær-cheesecake, en en chokolade molten-cake, min roomie fik en cappucino og jeg fik en forfriskende citron-mynte-smoothie, med massere af isterninger. Uh, det gjorde godt i varmen. Jeg spurgte dem om der var sukker i inden jeg købte den og det svarede han nej til, dog var den sødet med et eller andet. Gad vide hvad, eller om han bare misforstod mig og troede jeg spurgte om der VAR sukker i.

Citron-mynte-slushice’en var dejlig grøn. Den var faktisk også ret stor, selvom jeg havde bestilt en lille. Gad vide hvor stor deres maxi-størrelse er?

Som jeg også nævnte forleden dag, så lavede jeg en omgang dadelkugler. De holdte dog ikke særlig længe, da børnene fandt ud af hvor de stod henne i køleskabet, så var det jo meget nemt lidt at smutte derud og guffe dem, mens mor sad i stuen.

Chokokos-dadelkugler
Dadler, sten fjernet
Kakaopulver
Lidt kokos
Hakkede cashewnødder
Kokos til at rulle i

Proceduren er nem nok. Det hele blandes sammen. Hvis man har en foodprocessor kan den bruges, ellers må det gøres per håndkraft og så med man lige medregne nogle klistrede hænder bagefter. Det hele rulles til små kugler, som derefter rulles i kokos og så er de klar til at blive smovset.

Nu til indlæggets titel – socca. Så vidt jeg har fundet ud af, så er det noget fransk. Det er en slags kikærte pandekage. Man kan enten lave den i ovnen eller på panden. Jeg lavede den på panden. Opskriften er fra Pure2Raw.com som er en hjemmeside med massere af spændende opskrifter, lavet af nogle tvillinger, på en high-raw kost.

Socca – giver 2 store socca’er
3 dl kikærtemel
3 dl vand
lidt salt
lidt olivenolie

Det hele blandes sammen og kommes på en varm pande med lidt olie på, eller en slip-let-pande.

Inde på tvillingernes hjemmeside er der flere forskellige variationer af denne opskrift. Den kan spises som den er, eller der kan kommes et hav af forskellige ting ovenpå. Jeg har efterhånden fået spist 3 store af de her. Den ene spiste jeg med hakket rødkål ovenpå, den anden med honning (mums, lækkert som morgenmad) og den tredje kom der lidt ketchup ovenpå, lidt kødsovs (fra børnenes pasta med kødsovs) og hakket rødkål ovenpå. Det mindede lidt om pizza, specielt fordi jeg havde skåret den ud i de klassiske 6 stykker, som en alm. pizza.
Det er helt klart ikke sidste gang jeg laver dette, bi idhnillaah.

Nu til nogle manerer.

Det er forbudt at spise og drikke mens man læner sig eller mens man ligger flat på maven
I en beretning fra Abu Daawood lyder det: “Allaahs Sendebud (fred være med ham) gjorde to (handlinger vedrørende) at spise forbudt: (Han forbød) at sidde ved en bord hvorved alkohol bliver indtaget, og (han forbød) at spise mens man ligger flat på maven.”

I  anden hadeeth (beretning) lyder det fra Abu Juhayfah: “Jeg var sammen med Allaahs Sendebud (fred være med ham), mens han sagde til en mand, som var sammen med ham: ‘Jeg spise ikke mens jeg læner.’

Igen er der forskellige meninger om hvorfor dette er forbudt. Nogle sige at alle måder at læne sig på er forbudt mens man spiser. Nogle mener at det er fordi tidligere tyranner og konger plejede at spise sådan. (Tænk bare på Cæsar hvordan han plejede at ligge og blive fodret) Andre siger at det også er fordi at man indikerer med ens handling (den måde man ligger på) at man gerne vil spise meget mad, og det er jo heller ikke velset i Islaam.

Hvordan plejede Profeten (fred være med ham) så at sidde og spise? Der er (i følge denne bog) berettet to forskellige måder. Den ene er hvor han sad på knæene ovenpå sine fødder. Den anden måde er hvor man sidder på sit venstre ben, med det højre ben opad. (Ved ikke om det er forklaret godt nok)

That’s it for today. Har ingen idé om hvornår der kommer noget nyt. Når jeg har overskud nok til det.