As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Så er vi tilbage igen i Danmark. Kolde, kolde Danmark. Jeg skal i hvert fald drikke nogle kander Pukka-the for at holde varmen, plus mine flotte lilla sutsko =)

Min mor var på besøg i Egypten, så fik vi rigtig leget turister. Vi besøgte flere spændende steder. Pyramider, oaser, museum! Vi var på en heldagstur til en by, kaldet al-Fayoum. Dér så vi spejlbilleder af søer midt i ørkenen, som egentlig bare var flade hvide sten. Der var også vandfald og der spiste vi vores medbragte frokost. Det var rigtig hyggeligt. Der var en strand, der hvor vandfaldet løb ud. God legeplads for børnene :)
Videre ind til byen, hvor der var en slags turist-promenade. Det var nok meningen man skulle få en god gåtur ud af det, men vores chauffør kørte på den. Vi stoppede hos en bondemand og fik nogle lækre, lækre, lækre friske figner og noget sprødt og stærkt salat ala ruccola (hvis det da ikke var det).

Bagefter kørte vi til et marked, et vaskeægte marked, med boder. Der fik vi købt nogle super lækre mangoer, granatæbler og 2 kg. friske jordnødder. Tænk, jordnødderne kostede kun 20 kr. for 2 kg.

Det var en rigtig hyggelig tur og dag <3