As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Først vil jeg lige introducere vores nyeste medlem af familien :P

En Kenwood Multipro Compact fp270. Den er ret sej og så fylder den heller ikke så meget. Den kan 29 forskellige ting; juice, ælte, hakke, piske osv. osv. Vi skal nok blive de bedste venner <3
Husk maashaa Allaah :P

Det var fra min mand. Han ved også godt at han ikke kan få lækre sunde desserter uden jo.

Her til morgen startede vi med at lave en grøntsagsjuice. Vi kaldte det for monsterjuice, og så lavede vi monsterkiks af pulpen der var tilbage. Dem er der ikke flere tilbage af nu, de røg på 2 timer.

Monsterjuice
3 gulerødder
½ agurk
1 stang selleri
1 æble
½ pose babyspinat

Juice det hele og drik det med det samme.

Elsker at starte dagen med friskpresset juice. Man kan rigtig mærke hvordan kroppen vågner.

Monsterkiks
3 dl juicepulp
1½ dl hørfrø-mel
1 spsk hørfrø lagt i blød
salt
hvidløgs/urte-pulver

Det hele blandes godt sammen, smides på en bageplade med bagepapir, og smøres tyndt ud. Jo tyndere de er, jo hurtige bliver de færdige. Skær dem ud i stykker.

Normalt bliver de lavet i en dehydrator, men sådan en ejer jeg ikke, så jeg bagte dem i ovnen på 150 grader i 1 time, så var de fine og sprøde.

^Det færdige resultat.
De smagte rigtig godt med guacemole på. Min søn spiste dem uden noget, og non-stop. Det var jo ret sejt med sådan nogle monsterkiks. Min datter guffede dem på agurk ovenpå.
Og væk var de….