As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Jeg smider lige to opskrifter ind, som jeg har afprøvet på det seneste :)

Cremet spinatsuppe
3-4 kopper frisk babyspinat (1 kop er ca. 2,2 dl.)
2 fed hvidløg
1 tsk løgpulver
1 avokado
1 kop varm vand (ca. 2,2 dl.)
1 æble, kernehus fjernet
1 kop cashew- eller mandelmælk (ca. 2,2 dl.)
1 tsk citronsaft
salt og peber

Det skal bare blendes. Det er nemmest at putte spinaten i til sidst og så tilføje den lidt af gangen.
Jeg serverede min med rødpeberfrugt skåret ud i små tern.

Desuden kan jeg kun anbefale at man spiser suppen samme dag. Min blev i hvert fald utroooolig bitter da jeg ville spise den dagen efter.

Raw chokolade-mousse tærte
Tærteformen:
2 dl paranødder
1 dl mandler
ca. 17 iranske dadler
ca. ½ dl kokosmel
Fyldet:
3 avokadoer
kakaopulver
honning

Nødderne males til mel i en kaffekværn eller blender. Dadlerne udstenes og det hele æltes med hånden indtil det er en god klistret masse. Den skal helst ikke være alt for klistret. En klump tages fra og formes som en tærte i hænderne.
Til fyldet skal det hele bare blendes. Husk at smage efter så det smager af chokolade og ikke af avokado. Der kan evt. tilsættes dadler for at gøre det lidt sødere.

Jeg synes den var helt vildt god. Mums!

Mit næste dessert-eksperiment er en raw bounty bar som en dejlig søster delte. Den har jeg planer om at afprøve på fredag inshaa Allaah.