As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Børnene er på besøg hos familien, så jeg sidder her og nyder min stille og rolige morgen. Godt nok har jeg masser af ting jeg burde lave, men no stress here!
Jeg har lavet en ordentlig portion juice, så jeg fik 2 store glas juice til morgenmaden, og så lidt senere en dejligt chokoladeis. Jeg puttede en frossen banan i foodprocessoren sammen med chiafrø, og 2 spsk hjemmelavet raw nutella, eller skal man kalde det hasselnøddesmør med chokoladesmag? Det blev virkelig lækkert og det mættede rigtig godt.
Ellers har jeg nydt morgenen med Kanon Føde på dr.dk, det er altså et meget interessant program med lækre opskrifter, og lidt Kevin Gianni på YouTube. Jeg synes ham og hans kones videoer er gode og spændende – nogle af dem, og nu hvor børnene ikke er her kan jeg rent faktisk høre hvad der bliver sagt.

Inspireret af en god veninde, ejeren af Ullabadullasmor.blogspot.com, som er rigtig kreativ maashaa Allaah, så er jeg selv kommet i det kreative hjørne. Det er rigtig hyggeligt at sidde og pusse-nusse med sådan noget, og børnene er også så stolte når de har lavet noget. Vi var jo som sagt på besøg hos mine forældre igår, og vi havde lavet en gave til min mor. Jeg klippede et hjerte og nogle papirstrimler med bølgefacon og flettede det sammen og klistrede det på hjertet. På den anden side skrev jeg så et gavekort til hende. Det er 1 times behandling hos en af mine veninder, som er uddannet kropsterapeut, så min mor skal lige forkæles lidt. Når hun er færdig der, så skal hun komme hjem til mig til en hyggelig aften med en frisk, lækker og sund menu :) Dét blev hun glad for kan I tro. Her kommer billederne så.




Æsken blev også fyldt med tegninger fra børnene og nogle papirstrimler, som havde snoet sig selv, så det var nogle fine små spiraler.

Metoden til at lave det er herfra. Jeg lavede bare min større end 3 inches, som er ca. 7,8 cm. Jeg lavede min firkant 11 cm, og bladenes længde var 13.

Som slut følger her lige 2 spændende links:

Lav glad mad med avokado fra Politiken.dk. En masse spændende opskrifter m. avokado og også information om den lækre, cremede frugt.

Regnbueis fra UllaBadullasMor.blogspot.com med en smart, sund og raw opskrift på regnbueis. Genial idé hun fik der :)