As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Håber I nyder foråret og det dejlige solrige vejr.

Man kan gøre nogle rigtig gode kup, hvis man gider gå rundt forskellige steder – så får man også overstået dagens motion på 30 minutter. Jeg går gerne en kæmpe omvej for at spare 2 kr. på en vare. Man er vel på SU!
Jeg var engang i en grønthandler på Nørrebro, som havde økologiske bananer til 5 kr. for en pose. Normalt koster de 12!
I dag var jeg i en anden grønthandler og der havde han en pose øko kartofler fra Søris til 5 kr. og så fik jeg 2 poser bananer for 10 kr.
Senere var jeg så i H&M og der var en fin hvid nederdel i økologisk bomuld, og på mærket stod der 19,95, så den snuppede jeg da selvfølgelig. Sådan et kup kunne jeg ikke lade gå min næse forbi. Hvad jeg ikke havde set, fandt jeg så ud af da jeg stod ved kassen og skulle betale, var at prisen stod i euro. Der var da også et euro-tegn foran prisen, det havde jeg så ikke set. Øv!
Bagefter gik jeg en tur over i Lidl for at købe øko æbler, og der var der chokolade på tilbud til 10 kr., så jeg snuppede en 81% som jeg kunne guffe på mens jeg gik rundt med lille prinsessen i klapvognen. Det var så bare den forkerte chokolade, så den var altså ikke på tilbud. (Jeg købte den dog alligevel, gnæk gnæk)

Altså! Jeg har hørt om ammehjerne….. men kan man også få ammeøjne?