Sygdom

3 kommentarer

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh,

Beklager min manglende aktivitet her på siden. Der har været en del sygdom herhjemme, som ikke er overstået endnu, så mit overskud har slet ikke været til siden her, når jeg dårligt nok kan tage mig af mig selv. Khayran inshaa Allaah og alhamdulillaah for alt. Sygdom er en renselse for de dårlige handlinger vi har, så vi skal have tålmodighed og være taknemmelige for alt.

Der har været lidt af hvert her, fra salmonella til maveinfluenza, og hovedpine og mavekramper til kvalme. Det som vi har brugt mod det meste har faktisk været ingefærslushie og honning.
Efter et besøg på google fandt vi ud af, at honning faktisk kan kurere de bakterier fra salmonella og ligeledes kan ingefær det. Alhamdulillaah, salmonellaen blev da også overvundet.

Ingefærslushie
Frisk ingefær (juster selv efter hvor stærk den skal være)
Vand
Honning
Lidt isterninger

Det hele blendes og drikkes dejlig kold. Det kan godt være noget af en stærk omgang, hvis man ikke er vant til frisk ingefær, men det hjælper virkelig meget. Man bliver friskere i hovedet af det.

Hvis man har kvalme og kaster op og ikke kan holde noget mad i sig, er det bedst bare at spise honning. Et kæmpe glas, hvis man kan få så meget ned, ellers så meget som muligt. Det brænder hele vejen ned igennem kroppen hvis man lige har kastet op, men det gør virkelig godt. Det er bedst først at drikke vand lidt tid efter fik vi at vide.

Hvis man kan holde lidt mad i sig, så er det godt at spise noget revet æble. Hvorfor ved jeg faktisk ikke, det er vidst bare et gammel husmor-råd, men der er vidst noget om det. :)

& så fandt jeg ud af via Netdoktor.dk at det med at Coca Cola er godt for maven, det er bare en gammel skrøne. Alhamdulillaah, det er nu meget rart at vide eftersom man har fået det at vide siden man var barn.

Hernede kan man få en lækker honning, men en kraftig mørk smag. Det hedder basilikumhonning og hvorfor aner jeg ikke. Men det smager godt. Man kan købe det i helsekostbutikken hernede. Det er nu meget sejt at de også har sådan en her.

Jeg vil smutte igen og gå ind og pleje mig selv og min sygdom :)

Socca

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh,

Tilgiv mig for mine løfter, som ikke bliver holdt. Nu har jeg fanget mig selv i, op til flere gange, at sige at der snart kommer noget om det, imorgen skriver jeg mere om det og det, men jeg holder det egentlig aldrig. Så det vil jeg stoppe med fra nu af. Man skal jo holde sine løfter :)

Til min egen undskyldning kan jeg så sige, at grunden til at jeg ikke har fået holdt mit sidste løfte, om at vende tilbage næste dag, med næste punkt indenfor manerer vedrørende mad, så er det fordi der florerer sygdom herhjemme. Ret afkræftende sygdom. Bare det at skulle skrive dette indlæg er hårdt nok i forvejen, men khayr. Laa ba’sa, tahooran inshaa Allaah.

Vi var ude på café for nogle dage siden. Der fik en blåbær-cheesecake, en en chokolade molten-cake, min roomie fik en cappucino og jeg fik en forfriskende citron-mynte-smoothie, med massere af isterninger. Uh, det gjorde godt i varmen. Jeg spurgte dem om der var sukker i inden jeg købte den og det svarede han nej til, dog var den sødet med et eller andet. Gad vide hvad, eller om han bare misforstod mig og troede jeg spurgte om der VAR sukker i.

Citron-mynte-slushice’en var dejlig grøn. Den var faktisk også ret stor, selvom jeg havde bestilt en lille. Gad vide hvor stor deres maxi-størrelse er?

Som jeg også nævnte forleden dag, så lavede jeg en omgang dadelkugler. De holdte dog ikke særlig længe, da børnene fandt ud af hvor de stod henne i køleskabet, så var det jo meget nemt lidt at smutte derud og guffe dem, mens mor sad i stuen.

Chokokos-dadelkugler
Dadler, sten fjernet
Kakaopulver
Lidt kokos
Hakkede cashewnødder
Kokos til at rulle i

Proceduren er nem nok. Det hele blandes sammen. Hvis man har en foodprocessor kan den bruges, ellers må det gøres per håndkraft og så med man lige medregne nogle klistrede hænder bagefter. Det hele rulles til små kugler, som derefter rulles i kokos og så er de klar til at blive smovset.

Nu til indlæggets titel – socca. Så vidt jeg har fundet ud af, så er det noget fransk. Det er en slags kikærte pandekage. Man kan enten lave den i ovnen eller på panden. Jeg lavede den på panden. Opskriften er fra Pure2Raw.com som er en hjemmeside med massere af spændende opskrifter, lavet af nogle tvillinger, på en high-raw kost.

Socca – giver 2 store socca’er
3 dl kikærtemel
3 dl vand
lidt salt
lidt olivenolie

Det hele blandes sammen og kommes på en varm pande med lidt olie på, eller en slip-let-pande.

Inde på tvillingernes hjemmeside er der flere forskellige variationer af denne opskrift. Den kan spises som den er, eller der kan kommes et hav af forskellige ting ovenpå. Jeg har efterhånden fået spist 3 store af de her. Den ene spiste jeg med hakket rødkål ovenpå, den anden med honning (mums, lækkert som morgenmad) og den tredje kom der lidt ketchup ovenpå, lidt kødsovs (fra børnenes pasta med kødsovs) og hakket rødkål ovenpå. Det mindede lidt om pizza, specielt fordi jeg havde skåret den ud i de klassiske 6 stykker, som en alm. pizza.
Det er helt klart ikke sidste gang jeg laver dette, bi idhnillaah.

Nu til nogle manerer.

Det er forbudt at spise og drikke mens man læner sig eller mens man ligger flat på maven
I en beretning fra Abu Daawood lyder det: “Allaahs Sendebud (fred være med ham) gjorde to (handlinger vedrørende) at spise forbudt: (Han forbød) at sidde ved en bord hvorved alkohol bliver indtaget, og (han forbød) at spise mens man ligger flat på maven.”

I  anden hadeeth (beretning) lyder det fra Abu Juhayfah: “Jeg var sammen med Allaahs Sendebud (fred være med ham), mens han sagde til en mand, som var sammen med ham: ‘Jeg spise ikke mens jeg læner.’

Igen er der forskellige meninger om hvorfor dette er forbudt. Nogle sige at alle måder at læne sig på er forbudt mens man spiser. Nogle mener at det er fordi tidligere tyranner og konger plejede at spise sådan. (Tænk bare på Cæsar hvordan han plejede at ligge og blive fodret) Andre siger at det også er fordi at man indikerer med ens handling (den måde man ligger på) at man gerne vil spise meget mad, og det er jo heller ikke velset i Islaam.

Hvordan plejede Profeten (fred være med ham) så at sidde og spise? Der er (i følge denne bog) berettet to forskellige måder. Den ene er hvor han sad på knæene ovenpå sine fødder. Den anden måde er hvor man sidder på sit venstre ben, med det højre ben opad. (Ved ikke om det er forklaret godt nok)

That’s it for today. Har ingen idé om hvornår der kommer noget nyt. Når jeg har overskud nok til det.

Aadaab vedr. mad

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Jeg har tænkt mig, stille og roligt, at skrive de forskellige manerer ind, som omhandler mad, fra bogen “Kitaab al-Aadaab” eller på engelsk, “The Book of Manners”. Der vil på et tidspunkt blive oprettet en side med anmeldelser af diverse bøger.

Dette første punkt i bogen under kapitlet om mad og drikke er følgende:

Det er forbudt at spise og drikke af noget som helst service lavet af guld eller sølv
Vi er ikke givet nogen direkte grund til hvorfor det er sådan. Lærde har dog forsøgt at komme med forskellige forslag til hvorfor, men de er dog alle enige i, at det er haraam.

I 2 hadeeth fra Bukhaaree er det sagt af Profeten (fred være med ham) at vi ikke må spise og drikke fra disse beholdere, det er til dem i denne verden og til os i den næste. Det eneste man opnår ved at drikke fra en beholder af sølv er ild fra helvedet.

Nogle lærde har sagt at grunden til at det er forbudt, er at man efterligner tyranner og konger. Andre har sagt at det er ekstravagance, overflødigt. Andre mener at det er en fornærmelse overfor de fattige, som ikke engang kan finde en simpel beholder til deres mad (hvis de overhovedet kan finde noget).

Det var første punkt. Andet punkt vil komme imorgen inshaa Allaah.

Idag var vi ude og handle, så fik vi fyldt en smule op på frugtlageret. Nu har vi guava, blommer, kaki og appelsiner. Det bedste er at det er billigt lokalt, så miljøet er blevet skånet en del. Lokale guava og appelsiner. Resten ved jeg egentlig ikke hvad var. De har også lokale pærer, de er bare rigtig gode.

Vi fik lavet auberginelasagne idag. Den er hverken vegansk eller vegetarisk, der er både kød, mælk og ost i.

Aubergine-lasagne
2 auberginer
1 løg
10 fed hvidløg (det kan altså ikke smages)
1 dåse tomater eller færdiglavet pastasauce
krydderier (salt, peber, spidskommen og stødt koriander, basilikum og timian)
mælk
ost

Auberginerne skæres i skiver på langs, så det minder lidt om lasagneplader. Det vil være en god idé at skære skrællen af, da den er rimelig sej uanset om den bliver bagt eller ej. De lægges i et ildfast fad.
Kødsovsen laves ved at stege løg og hvidløg i lidt olie. Derefter brunes kødet og der tilsættes tomat og krydderier. Det lægges oven på auberginepladerne og der lægges igen et lag auberginer og et lag kødsovs.
Ostesovsen laves ved at varme mælken og putte revet ost i. Rør rundt indtil det smelter og det bliver en tyk ostesovs. Smages til med salt og peber. Ostesovsen hældes oven på det hele og det sættes i ovnen i 30 min.

Denne ret kan sagtens vegetariseres eller veganiseres. Vegetarer udelader bare kødet. Veganere kan bare udelade kød og ostesovs og nøjes med en lækker tomatsovs. Det kunne jeg også sagten nøjes med, men resten af huset savnede noget kød, hehe. Alhamdulillaah, vi blev mætte og glade, det er jo det vigtigste.

Ved siden af havde vi en rødkålssalat. Mums hvor har jeg savnet nogle crunchy grøntsager. Jeg sorterede dog valnødderne fra, da jeg slet ikke bryder mig om smagen. Sad but true!

Rødkålssalat
1 halvt lille rødkål
2 appelsiner
1 håndfuld valnødder

Rødkålen skæres i små firkanter, eller i store stykker, alt afhængigt af hvad man kan lide selvfølgelig.
Appelsinerne skrælles og pilles i både. Hver båd skæres i 3 eller 4 stykker.
En håndfuld valnødder knuses med hænderne ned i skåles. Bland det hele sammen og voila! Klar til at spises.

Ude på køkkenbordet står der en portion dadelkugler klar. De skal bare lige blandes færdigt og rulles i lidt kokos. Håber ikke vi får spist dem allesammen i aften, for så skal jeg bare lave en ny portion imorgen.

God aften, was-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh

Peanutbuttercups

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Det bedste for maven er at spise simpel. Monomåltider er f.eks. et måltid bestående af kun én ingrediens. Eller et måltid af to ingredienser, Profeten (fred være med ham) plejede f.eks. at spise agurk og dadler, vandmelon og dadler, gulerødder og kærnemælk, byggrød med groft brød osv. Det er godt både for maven, i form af at det bliver nemmere fordøjet og desuden er det nemmere at nyde maden når der ikke er for mange smagsindtryk på én gang. Dernæst er det også godt for hjertet, i form af at det er simpelt og ikke luksuriøst. Det er at have zuhd, at leve sit liv i askese og afholde sig fra dunyaa fordi man fokuserer på aakhirah.

Og til det har jeg en lækker dessert på kun 3 ingredienser!!!

Peanutbutter-cups
Honning
Kakaopulver
Peanutbutter

Kakaopulver og honning blandes sammen. En muffen form fyldes med 1 god tsk. af det og stilles i fryseren i 15 min. tid eller til det er blevet nogenlunde hårdt.
Så puttes 1 tsk. peanutbutter i midten og 1 tsk. af kakaoblandingen over eller mere hvis det ikke dækker. Så stilles det i fryseren indtil det er stivnet.

Man kan bruge agavesirup hvis man har det i stedet. Det er en nem hurtig dessert, den smager godt, men den er lidt fedtet og det smelter hurtigt. Hvis man vil have mere professionelt hjemmelavet chokolade, så skal man tilsætte kakaosmør, som man har smeltet. Det kan man købe over nettet.
Sådan ser det ud når den er skåret over:

Beklager mine utydelige uprofessionelle billeder. Jeg er og bliver aldrig fotograf og så er kameraet på min mobil kun 2 mp eller hvad det hedder. Jeg plejer at have en med et godt kamera, men den er gået i stykker.

Older Entries Newer Entries