Eksotisk linsesuppe

Skriv en kommentar

As-salaamu ’alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh,

Håber I har en god Ramadaan og får brugt jeres tid fornuftigt :)Her går det stille og roligt. Her er rigtig rigtig varmt, så det er ret trættende at faste. Vi sover til middag, ellers hænger vi bare ikke sammen sidst på dagen. Sult mærker man ikke rigtig til, det er mere tørsten som dominerer og man kan bare bælle en 1½ liters kold vand når man bryder fasten.

Vi har næsten, alle dage, brudt fasten med en smule dadler, massere af vand og så vandmelon. Efter vi har lavet salaah, så spiser vi noget mere mættende mad, selvom det ikke er meget man kan spise. Vi har for det meste fået tyk linsesuppe, men de dage hvor vi har været inviteret ud, der har vi selvfølgelig spist det vi har fået serveret.
I dag spiste vi pasta med en dåse chili-tun og så skar vi gulerødder, agurker og tomater og spiste sammen med. Det var simpelt og rigtig lækkert, alhamdulillaah.

Beklager sådan at jeg har været minus aktiv her på bloggen. Har ikke rigtig haft energi eller tid til det. Må indrømme at det ikke lige er det jeg prioriterer mest disse dage.

Anyways, nu handler bloggen jo ret meget om mad, så nu skal I bare høre. I dag var vi ude og handle. Vi køber kun nødvendige ting og vi ønsker begge at vores mad skal være simpel. I grønthandleren købte vi en mega vandmelon, 2 medium granatæbler og en masse agurker (de er samme størrelse som skoleagurker) til 37 kr. Very cheap, maashaa Allaah. Selvom deres frugt og grøntsager hernede faktisk er dyrt i forhold til resten af deres dagligvarer og hvad de tjener, men det er bare ingenting i forhold til Danmark. Smagen kan bare heller ikke sammenlignes. Vi har guffet nogle mangoer og de er bare sååå lækre, smagsfulde og store!! Dem kunne jeg godt leve af (sammen med den elskede vandmelon selvfølgelig).

De har også nogle virkelig lækre økologiske dadler og det bedste er, de er ikke fra Israel som dem i Danmark :D Yay..

Når vi har spist de ting vi har i køleskabet, så skal vi tilbage til grønthandleren og købe en lækker stor butternutsquash. De så rigtig lækre ud og så kan vi lave nogle lækre supper inshaa Allaah.

En lille opskrift her fra Misr :)

Eksotisk linsesuppe

1 løg
3 fed hvidløg
olie
vand
linser (brugte bare det der var tilbage i posen)
Kyllingeboillon
Paprika
3 friske tomater
kokosmel
½ mango

Løg og hvidløg svitses i lidt olivenolie. Linserne smides i og dækkes til med vand. Boullion og paprika kommes i. Når linserne er ved at være færdige tilsættes tomater, skåret i tern, og mango, også skåret i stykker og kokosmel hældes i efter smag. Hvor tyk eller tynd man vil have suppen justeres efter hvor meget vand man putter i.

Vi spiste det bare sådan, som suppe, og børnene spiste det med pasta.

Jeg elsker linser. De er billige, nemmere at tilberede og kan bruges på mange forskellige måder. Man kan endda spire dem og bruge dem i salater, taco’s osv. Engang blandede jeg spirede grønne linser i børnenes kartoffelmos for at de skulle vende sig til smagen.

Vil slutte her, da jeg egentlig synes jeg bare skriver for at skrive lige nu. Vender tilbage når jeg fået lidt mere indhold.

Nåå jah, de har MacD hernede. Halal! Så jeg bliver nød til at gå ind og smage en af deres papburgere på et tidspunkt inshaa Allaah, hehe.

Ramadaan

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Så er Ramadaan kommet og en måned med faste, tilbedelse og renselse er begyndt. Det er denne måned vi skruer op for vores handlinger og gør vores ypperste for at lave gode gerninger.

Til suhoor, det måltid der indtages før fajr (morgenbønnen) spiste vi havregryn med kakaonibs og gojibær og lidt honning over, dadler og massere af vand.
Her hvor vi er, er der 30 grader og imorgen og resten af ugen skulle det bliver omkring 40 grader. Og Allaah ved jo bedst hvordan det egentlig bliver :) Men vi har i hvert fald brug for drikke massere af vand mellem maghrib og fajr, fordi man sveder så meget her.

Har ikke så meget interessant at komme med, er ved at drukne i lektier, så jeg vil slutte her for nu.

Håber I får en rigtig rigtig god Ramadaan og jeres eemaan og taqwaa vil blive forøget.

Talbeenah

2 kommentarer

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh,

Profeten (fred være med ham) anbefalede at syge og dem, der har mistet skulle spise talbeenah, da det fjerner sorgen og beroliger hjertet hos den sørgende. I en beretning fra Bukhaaree fortæller Aaisha (må Allaah være tilfreds med hende) at hvis et medlem fra hendes familie døde, ville kvinderne samles, derefter ville de forlade (forsamlingen), og kun familie og tætte venner ville være tilbage. Hun ville bede om at en gryde talbeenah blev lavet, og noget thareed, og talbeenah’en bliver hældt over det. Så ville hun sige: “Spis noget af det, for jeg hørte Allaahs Budbringer (fred være med ham) sige: ‘Talbeenah beroliger hjertet hos den syge, og fjerner noget af sorgen.'”

Talbeenah er en grød lavet af bygmel med klid. Man kan også lave det af fintmalet bygmel. Den bliver kogt som man ville lave havregrød og så kan man røre 1 tsk honning i bagefter. Man kan selv justere tykkelsen med vand, om man vil have det tykt som grød eller tynd som suppe.
Det bliver kaldt talbeenah fordi det ligner mælk i farven og konsistens (hvis man laver den tynd). Mælk hedder laban på arabisk og de to ord kommer altså fra samme rod (men det er arabisk grammatik og det kommer jeg ikke ind på her :) )
Det mætter rigtig godt hvis den er lidt tykkere, så det er et super måltid til suhoor her i Ramadaan. Suhoor er det måltid man indtager før fajr, ved daggry.
Man kan også lave det til sine babyer, når de kommer i den alder hvor de må begynde at spise fastere føde.

Byg har en masse gode egenskaber, som vi kender herfra beretninger, men også fra moderne videnskab, såsom: det sænker kolesteroltallet, hjælper mod højt blodsukker og højt blodtryk, hjælper hjertet, leveren, nervesystemet, blødgører ekskrementer (er det ikke det pæne ord for afføring? ) og beroliger tyktarmen og forebygger mod kraft i tyktarmen.
Det er bare et lille udpluk af en masse lister og videnskabelige artikler og hvis det er interessant, så kan man bare google barley bran og så dukker der et hav af artikler op.

Hvis man er til spirer kan man faktisk købe hel byg og så spire det. Har ikke selv prøvet det, men det er garanteret rigtig lækkert og fyldt med næring.

Idag har jeg fået en super lækker frokost maashaa Allaah, synes jeg da selv. Et blad romainesalat fyld med tomat, agurk, bladselleri, rejer og urtesalt. Ved siden af rødbedestænger. + 1 stort glas vand.

Til eftermiddag fik vi os en lækker grøn smoothie. Desværre er der ikke noget billede på, da jeg ikke har kameraet på mig, men forestil jer et glas med en grøn væske og et sugerør :P

Grøn mango smoothie
2 mango’er
3 store håndfulde spinat
1 banan
vand til den ønskede konsistens
evt. et lille stykke ingefær

Det hele blendes til konsistensen er godt ensartet.
Normalt ville jeg lave det uden bananen, men det var til et par stykker mere end jeg er vant til, så det skulle fylde lidt mere.

Har du prøvet at lave grønne smoothie’s?

Hvad er godt at bryde fasten med?

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Når man skal bryde sin faste, uanset om det er vandfaste, juicefaste, islamiske faste, så er det godt at gøre det med en lille håndfuld dadler (ca. 3 stk). De indeholder meget frugtsukker og får derfor blodsukkeret til at stige og giver en en hurtig omgang energi, da man jo er lidt træt efter en hel dag uden mad og drikke. Hvis man er diabetiker anbefales det, at ligge dadlerne i blød i mælk først, da det hjælper til at blodsukkeret stiger mere stabilt.

Dernæst er der massere af forskellige lækre sager man kan indtage. Det er vigtigt at det er et let måltid, så det nemmere bliver fordøjet og så skal det give en god næring, så kroppen kan klare Ramadaan-måneden.

Nogle idéer til iftaar (måltidet når man bryder fasten):
– en skål frugt, såsom ananas, meloner, vindruer osv.
– en lækker salat (der er tonsvis af forskellige slags, et eksempel kunne være en lækker råkostsalat lavet af revede gulerødder, revet æble, rosiner, ananas og evt. revet rødbede)
– grøntsagssuppe
– linse og bønnesuppe (f.eks. den marokkanske hareerah suppe – opskrift kommer bi idhnillaah)

Husk at undgå friturestegt mad, i Ramadaan og bestemt også efter. Det er så usundt og indeholder så mange dårlige fedtstoffer, som ikke er godt for os og vores hjerter. Det er også svært for maven at fordøje dejen fra f.eks. sambuusa/samosa, så det kan ligge i maven og blokere for den sunde mad.

Undgå at spise for meget kød. De fleste af os indtager i forvejen massere af proteiner fra f.eks. linser og bønner, mælk og mælkeprodukter osv.

Undgå desserter fyldt med tomme kalorier og raffineret sukker. Der er SÅ mange alternativer, som er rigtig sunde og helt vildt lækre og så kan de spises uden at få dårlig samvittighed ;)

Sørg for at få massere af væske i de timer hvor der må indtages mad og drikke. Det er vigtigt at vores krop er hydreret, så vi ikke mister energi i løbet af dagen. Drik mindst 1½ liter hver aften. Kaffe, te, mælk osv. tæller ikke med.

Men vigtigst af alt er, ikke at overspise! I det hele taget er det usundt og fylde maven for meget, men vi skal også tænke på at Ramadaan er en måned hvor vi skal rense vores sjæle og vores kroppe. Så det nytter ikke noget at overspise og ovenikøbet noget usundt mad. Så får vores fordøjelsessystem ikke nogen velfortjent pause. Dernæst bliver man doven af en fyldt mave, og så er man for træt til at læse Qur’aan eller tage i masjid til taraweeh, og hvem vil miste det?

Der er kun lidt over én uge før Ramadaan starter. Det bliver spændende…. :)

Nåå ja, ang. den detox-kur der. De første par dage gik rigtig fint, men på 3. dagen fik jeg lige pludselig ekstrem kvalme, så jeg bare lå på sofaen og jamrede mig, og det går jo ikke rigtig med to børn, så jeg spiste rugbrød med raw hummus på og så fik jeg det meget bedre, alhamdulillaah. Min lillesøster holdte kuren rigtig fint. Den slutter imorgen, så kan hun nyde en velfortjent sejr :D
Jeg har ikke rigtig overholdt det fra den dag hvor jeg fik kvalme. Dog har jeg ikke spist noget specielt forkert ifølge kuren, for jeg spiser i forvejen meget raw, men jeg har fastet de sidste mange dage og fortsætter indtil på onsdag inshaa Allaah, da jeg skylder nogle dage fra en graviditet. Egentlig åndssvagt at man venter til sidste øjeblik………………. Men alhamdulillaah, så er jeg da i træning inden Ramadaan.

Faste & grøn smoothie

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Jeg er startet på detoxkur med min lillesøster. Den fra therawdiva.com. Det er en udrensningskur på 7 dage, hvor den første dag er en 24 timers vandfaste. Læs mere på deres side, hvis det lyder interessant :)

Nå men vi startede så mandag med at stoppe med at spise. Min lillesøster stoppede kl. 21.30 med at spise, men hun måtte gerne indtage vand indtil 21.30 næste dag. Jeg tog en alm. dags faste, fra fajr til maghrib, uden mad eller drikke, som jo er måden vi faster på.
Det gik fint. Jeg havde ikke svært ved det, da jeg jo har prøvet at faste mange gange, der er jo Ramadaan og diverse andre gode dage at faste på. Men min lillesøster, som ikke er muslim, har aldrig prøvet at faste før. Hun klarede det rigtig godt synes jeg, man kunne ikke se at hun var sulten. Først sent hen af eftermiddagen blev hun rigtig træt og tog sig en lille morfar på sofaen, mens jeg stod i køkkenet og gjorde vores mad klar, så vi ikke skulle tænke på det når tiden var inde til at spise.
Vi brød fasten med 3 dadler og 1 glas vand. Så havde vi også en skål vandmelon hver, mums. Bagefter spise vi nogle raw taco’s, som bare var rigtig lækre. Egentlig kan man jo selv fylde i “taco’en” det som man kan lide, den er jo ret åben for variationer. Vi gjorde sådan:

Raw taco
4 salatblade (i dette tilfælde hjertesalat)
½ skoleagurk
1 majskolbe
1 bladselleristang
4 cherrytomater
en klat raw hummus på hver taco
½ bakke rødbedespirer

Salatbladene skylles og anrettes på tallerknen. Agurken skæres i små stykker og fyldes i. Skær bladselleri’en og fordel den på bladene. Fjern kernerne fra majskolben og put dem på taco’en. Tomaterne skæres i kvarte og lægges på. Put hummus ovenpå og derefter en lille håndfuld rødbedespirer på toppen og voila, så er den klar til servering. Evt. et skvis citronsaft henover.

Det var faktisk lidt snyd at vi have puttet hummus på den ene af vores to taco’er, for der er olie i – godt nok kun en smule, ikke så meget som den oprindelige opskrift. I denne uge må vi nemlig ikke indtage fedt, så nødder, olie og avokado er udelukket. Salt og krydderier er også udelukket.

Men ang. faste. Hvad vil det sige? Faste, i Islaam, er at afholde sig fra mad, drikke og intimt samvær med sin ægtefælle fra solopgang til solnedgang. Faste det gør vi i Ramadaan, som er den 9. måned i den islamiske kalender og så afslutter vi med en fest på ‘eid dagen, hvor man som regel mødes med familie og bekendte og hygger og spiser lækker mad.
Når man faster slipper man for at ‘spilde tid’ på at spise og man kan virkelig nå at udføre meget i løbet af en dag, også fordi man er nød til at holde sig beskæftiget så man ikke tænker på mad.
Sunhedsmæssigt er det rigtig sundt at faste. Man giver sin mave og fordøjelsessystem en pause fra konstant at skulle arbejde med at fordøje mad. Så kan den istedet bruge energi på at rense systemet, fjerne affaldsstoffer og helbrede sig. Den arbejder jo hver dag, døgnet rundt, hele året, hele livet, så den har også brug for ferie engang imellem.

Her til formiddag/tidlig frokost lavede vi os en grøn smoothie. Det er faktisk min første grønne smoothie. Har puttet spinat i dem før, men jeg har ikke prøvet at putte flere slags grøntsager i, men det smager faktisk rigtig godt og så mætter det dejligt, og så kan man bare have SÅ god samvittighed bagefter. Men jeg er rigtig glad for at min søster er her, ellers tror jeg, at jeg var smuttet ud i skabet og spist børnenes Knoppers der ligger, shhhh.. Min støtte <3


Grøn smoothie
– giver 6 dl til hver
2 bananer
1 æble
1 skive ananas
5 isterninger
1 stang bladselleri
4 duske persille
½ skoleagurk
1 stor håndfuld friske spinatblade
vand til den ønskede konsistens

Det hele blendes og nydes gennem sugerør for at gøre det lidt sjovere. Husk at tygge den, selvom den er blendet, det sætter gang i fordøjelsen.