I <3 suppe

1 kommentar

Jeg elsker supper! Altså virkelig meget.. Men min mand er lidt træt af det tror jeg.. Han er ikke den store suppe-elsker som mig, hvilket jeg synes er lidt trist, for så bliver jeg nød til at begrænse suppedagene i madplanen. Øv..
For et par uger siden fik vi jordskokkesuppe.. Mmmmmmmmh, love it.. Den synes resten af den pukkelryggede familie var okay.. Men så lavede jeg rødbedesuppe et par dage efter, og det var altså kun mig der kunne lide den.. Det er skægt hvordan ens smag kan være SÅ forskellig. Jeg synes virkelig det var en god rødbedesuppe! De andre jeg har haft lavet, har haft en øv eftersmag, men denne her var bare så god, en anelse sød og cremet.. Så jeg deler lige denne flotte røde hippiesuppe med jer :)

Rødbedesuppe
4 personer

600 g rødbeder
2 æbler
2 kartofler
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olie
2 tsk karry
1 l grøntsagsbouillon.
2 laurbærblad
Lidt citronsaft

Rødbeder, æbler og løg skæres i tern. Kartoflerne og hvidløgene rives på et rivejern. Alle grøntsagerne svitses i gryden med karry. Kom grøntsagsboullionen ved og lad det koge 25 min. eller til rødbederne er møre.
Blend suppen og smag til med salt, peber og lidt citronsaft. Kan evt. spises med lidt græsk yoghurt eller creme fraiche. Servér right away!

Beklager billedet. Der er et bedre billede på min mands tlf, men jeg kan ikke vente på at han kommer hjem.

Jeg har lidt gået her på det sidste og leget med tanken om at slette bloggen. Jeg synes ikke rigtig jeg har tid til det, og jeg vil gerne skrive om alt på en gang og så ender det med at jeg slet ikke får skrevet noget. Men når jeg så kigger på besøgsstatistikken så er der mange der kigger forbi hver dag og så er det jo næsten synd.

Oven i alle de andre ting jeg har gang i, så er jeg også blevet bidt af den kreative bølge, så jeg har lært (eller er igang med at lave the basics) at strikke og hækle, og igår kastede vi os ud i lidt knytning.

I får lige et billede af en lille fingerdukke vi fik lavet. Dem skal jeg helt klart eksperimentere lidt mere med :)


Apropos suppe, så skal vi faktisk have karrysuppe i aften, men den er jeg sikker på bliver et hit, for der skal bl.a. linser i og dem elsker min mand tilgengæld. Opskriften kan ses her hos Mia Sommer: Karrysuppe med nudler

God weekend :)

Umm Safiya

Reklamer

Smykkeholder

1 kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Så har siden fået lidt nye farver og billeder. Trængte til lidt forandring, måske er det pga. det dejlige forår der endelig er kommet. Det er så lækkert med alle de bellisser der titter frem på græs og buske.
I går sad mig og børnene nede på legepladsen og lavede en fin blomsterkrans af de fine små blomster. Men jeg nåede ikke at tage et billede af den, for lige pludselig var den spist, af min søn. Han kunne godt lide dem.

Jeg har forsøgt at være lidt kreativ. Vi fandt en pind, som vi pyntede med forskellige ting og origami-blomster. Bankede nogle søm ind i den, og det blev så til en smykkeholder. Det var bare et forsøg, men er nu rimelig godt tilfreds alligevel, min datter har i hvert fald bestilt en, og både min mor og en veninde synes den er ret sej. Blomsterne lavede jeg af te-breve fra Yogi. Altså det der, der er ude over tebrevet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Opskriften til origami-blomsterne kan findes her: http://foldingtrees.com/2008/11/kusudama-tutorial-part-1/

Til næste punkt i bogen “The Book of Manners”:

Spis hvad der er tættest på dig

Der er flere beretninger angående dette. Den ene er beretningen af ‘Umar ibn Abee Salamah, hvor han fortæller, “En dag spiste jeg med Allaahs Sendebud (fred være med ham) og jeg tog kød rundt omkring fra fadet (fra hver side). Allaahs Sendebud sagde da til mig, “Spis af det der er tættest på dig”.” [Bukhaaree og Muslim]

Den anden hadeeth er også fra Bukhaaree og Muslim og er berettet af Anas, “En skrædder inviterede Allaahs Sendebud (fred være med ham) til spisning af noget mad han havde tilberedt. Jeg gik med Profeten (og da vi ankom) tilbød han (værten) bygbrød og bouillon, som have ad-Dubaa (squash og græskar) og kød i. Jeg så Profeten (fred være med ham) tage ad-Dubaa rundt omkring fra fadet (et stort fad til 10 personer).”

Umiddelbart ser disse beretninger ud til at modsige hinanden, men de lærde har forenet dem på denne måde. Ibn ‘Abdul-Barr sagde, “Om vi snakker om bouillon, sovs eller en anden slags mad, hvis der er to eller flere forskellige slags mad i retten, er det okay at flytte hånden rundt (og tage fra hver slags mad), så man kan vælge fra hvad der er placeret på fadet…” Derefter kommenterede han på Profetens udtalelse, “Spis af det der er tættest på dig”, “Han (fred være med ham) beordrede at man skulle spise fra hvad der er tættest på, fordi der kun var én slags mad. Og Allaah ved bedst. De vidende folk har givet denne forklaring.” Dette forklarer hvordan disse to beretninger er i harmoni med hinanden, og det er Allaah der giver succes.

***

Så vil jeg fortsætte dagens gøremål, rydde op og gøre rent, så der er tip-top klar til næste medlem kommer. Under én uge tilbage!

Umm Safiya

Blomsterblads-gaveæske

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Børnene er på besøg hos familien, så jeg sidder her og nyder min stille og rolige morgen. Godt nok har jeg masser af ting jeg burde lave, men no stress here!
Jeg har lavet en ordentlig portion juice, så jeg fik 2 store glas juice til morgenmaden, og så lidt senere en dejligt chokoladeis. Jeg puttede en frossen banan i foodprocessoren sammen med chiafrø, og 2 spsk hjemmelavet raw nutella, eller skal man kalde det hasselnøddesmør med chokoladesmag? Det blev virkelig lækkert og det mættede rigtig godt.
Ellers har jeg nydt morgenen med Kanon Føde på dr.dk, det er altså et meget interessant program med lækre opskrifter, og lidt Kevin Gianni på YouTube. Jeg synes ham og hans kones videoer er gode og spændende – nogle af dem, og nu hvor børnene ikke er her kan jeg rent faktisk høre hvad der bliver sagt.

Inspireret af en god veninde, ejeren af Ullabadullasmor.blogspot.com, som er rigtig kreativ maashaa Allaah, så er jeg selv kommet i det kreative hjørne. Det er rigtig hyggeligt at sidde og pusse-nusse med sådan noget, og børnene er også så stolte når de har lavet noget. Vi var jo som sagt på besøg hos mine forældre igår, og vi havde lavet en gave til min mor. Jeg klippede et hjerte og nogle papirstrimler med bølgefacon og flettede det sammen og klistrede det på hjertet. På den anden side skrev jeg så et gavekort til hende. Det er 1 times behandling hos en af mine veninder, som er uddannet kropsterapeut, så min mor skal lige forkæles lidt. Når hun er færdig der, så skal hun komme hjem til mig til en hyggelig aften med en frisk, lækker og sund menu :) Dét blev hun glad for kan I tro. Her kommer billederne så.




Æsken blev også fyldt med tegninger fra børnene og nogle papirstrimler, som havde snoet sig selv, så det var nogle fine små spiraler.

Metoden til at lave det er herfra. Jeg lavede bare min større end 3 inches, som er ca. 7,8 cm. Jeg lavede min firkant 11 cm, og bladenes længde var 13.

Som slut følger her lige 2 spændende links:

Lav glad mad med avokado fra Politiken.dk. En masse spændende opskrifter m. avokado og også information om den lækre, cremede frugt.

Regnbueis fra UllaBadullasMor.blogspot.com med en smart, sund og raw opskrift på regnbueis. Genial idé hun fik der :)