Spise med højre hånd

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Håber I alle har haft en god weekend fyldt med khayr og barakah, og så også en god uge og ja, så er det jo weekend lige om lidt igen :)

Jeg har haft besøg af min lillesøster, samtidig med at jeg har haft vinterferie. Super, super lækkert at kunne stresse af uden at tænke på lektier, alhamdulillaah.

Først til det vigtigste -> den islamiske del af indlægget :)

Spise og drikke med højre hånd, og forbudet mod at bruge venstre
I en hadeeth fra Muslim er det berettet af Profeten (fred være med ham) sagde til Jaabir ibn ‘Abdullaah, “Spis ikke med venstre hånd, for sandelig, Shaytaan (Satan) spiser med venstre hånd.”

I en anden hadeeth, også fra Muslim, siger Profeten (fred være med ham), “Når en af jer spiser, lad ham da spise med sin højre (hånd), og hvis han drikker, lad ham da drikke med sin højre (hånd), for sandelig Shaytaan spiser med sin venstre (hånd) og drikker med sin venstre (hånd).”

Det er blandt andet fordi højre hånd bliver brugt til de gode, rene ting, såsom at give og modtage gaver, og den venstre hånd bliver f.eks. brugt til at rengøre sig selv efter toiletbesøg. Ibn al-Jawzee kommenterede på det to beretninger og sagde, at det ikke ville være retfærdigt at ophøje noget (den venstre hånd), som har en lav rang, og ej heller retfærdigt at nedgøre noget (den højre hånd), som har en høj rang. De har deres specifikke opgaver at udføre.

Selvom de fleste muslimer godt kender mindst én af disse beretninger, så er der stadig flere, som nægter at gøre det. Tit er der undskyldninger såsom at det er blevet en vane at spise med venstre og det er for svært at bryde sådan en vane. Dette er tegn på en svaghed i ens eemaan og/eller arrogance.

Vi skal påbyde det gode og forbyde det onde på alle tidspunkter, også når det gælder simple ting såsom mad og drikke.
Hvis man har en god undskyldning for ikke at spise med sin højre hånd, såsom sygdom eller et handikap, operation osv., så er man selvfølgelig undskyld, og Allaah bebyrder ikke en sjæl med mere end hvad den kan bære.

Mad-dagbog for i dag
Til morgenmad guffede vi dadelkugler, æble og havregrød m. æble og rosiner.

ca. 3/4 liter smoothie bestående af, 1 banan, 1 grønt æble, 1 pære, 5 stængler bladselleri, 4 frossen spinat-terninger, blåbær, 4 dadler, filtreret vand.

Rester af vores lasagne fra forleden dag hvor kødsovsen var erstattet af linsesovs, og rester af igårs laksespinat-tærte.

En et-eller-andet appelsin fra Peru (jeg har glemt navnet, men den er meget blød og saftig, mums)

Raw pasta med tomatsovs, avokado og rødbedetern (billedet)

Tomatsovsen var disse ting blendet sammen:
1½ dl. mandler (lagt i blød)
5 soltørrede tomater (lagt i blød)
12 cherrytomater
saften fra ½ citron
lidt salt og peber
olivenolie
stødt spidskommen
½ hvidløg
en smule løg
et skvat balsamico eddike
lidt vand

Den kan holde sig i 2-3 dage i køleskabet (har jeg læst).

Aftengufferi er jeg ikke helt kommet til endnu, men det bliver nok noget frugt, en te eller kaffe.

Nu vil jeg nyde resten af min børnefri aften :)

Umm Safiya

Raw Pasta

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah, og godmorgen

Næste punkt i bogen “The Book of Manners”.

Nævne Allaahs navn før mad og drikke, og prise Allaah bagefter
Imaam Ahmad sagde, “hvis de følgende fire er tilstede i et måltid, så bliver det fuldført/perfekt: Allaahs navn er nævnt før maden; Allaah er prist efter maden; mange hænder er en del af det (dvs. mange mennesker deler maden); og det kommer fra halaal (tilladte) midler.”

Det der er nødvendigt at sige inden man spiser er “bismillaah” (I Allaahs navn).
Hvis man glemmer det, og kommer i tanke om det under måltidet siger man “bismillaahi awwalahu wa aakhirahu” (I Allaahs navn, i dens begyndelse og slutning).
Hvis man ikke husker at nævne Allaahs navn inden man spiser, så spiser Shaytaan sammen med en, da mad hvor Allaahs navn ikke er nævnt over, er tilladt for ham. Derimod er maden forbudt for ham, hvis personen har husket at nævne Allaah, og han kan derfor ikke tage del i ens måltid.

Efter man har spist og drukket skal man også prise og takke Allaah. I en beretning fra Muslim siger Profeten (fred være med ham), “Sandelig, Allaah er tilfreds med Hans slave når han spiser et måltid og derefter priser Ham for det, eller drikker en drik og derefter priser Ham for det”.

Der er flere forskellige slags adhkaar (ihukommelser) man kan bruge efter måltidet, og Profeten (fred være med ham) brugte dem alle på forskellige tidspunkter. Det er en god idé at bruge dem alle, altså at sige dem regelmæssigt, sådan så man husker dem allesammen og ikke kun bruger én enkelt, men også for at bevare ens koncentration når man priser Allaah, da man let kan miste koncentrationen og fokus på det man siger, hvis det bare er blevet en vane.

Her er et eksempel på hvad man kan sige. “Alhamdulillaahi-lladhee at’amanee haadhaa wa razaqaneehi min ghayri hawlin minnee wa laa quwwah” – “Al pris tilkommer Allaah, som har givet mig dette at spise og forsørget mig det uden hverken magt eller styrke fra mig”.

Det er ret nemt at lære diverse adhkaar til ens børn. Hvis man hjælper dem og siger hvert ord for dem, hvorefter de gentager efter en, så hænger det ret hurtigt fast. Deres små hjerner er nogle svampe og suger alt til sig. De kan virkelig overraske en nogle gange.

*****

De sidste par dage har jeg lavet flere forskellige ting, men enten har jeg glemt at tage billeder eller også er det blevet spist så hurtigt at jeg slet ikke nåede det. Det er f.eks. en lækker snack-bar, den læækreste chokolade-is, raw lasagne, ægge-pandekager, marokkansk/spansk appelsinsalat, en lækker tomatsuppe som blev genanvendt dagen efter på en smart måde. Ja…. beklager, jeg skal nok huske det. Men en jeg har husket er raw pasta, egentlig lavet på samme tidspunkt som lasagnen, men den nåede jeg at spise på nul komma fem, den var virkelig god.

Raw Pasta

1 squash
2-4 spsk raw tomatsovs
1-2 spsk raw bechamelsovs
frisk basilikum og oliven til pynt

Squashen rives, tomatsovsen hældes ud over og det blandes sammen. Ovenpå lægges en klat bechamelsovs, og nogle blade frisk basilikum lægges ovenpå, evt. også nogle oliven.

Raw tomatsovs
4 tomater (jeg havde kun cherrytomater, så jeg brugte en del mere)
5 soltørrede tomat
½ løg
4 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
4 abrikoser (havde hverken abrikoser eller dadler hjemme, så jeg brugte en smule uopvarmet honning)
basilikum, oregano
salt og peber

Det hele blendes og smages til med basilikum, oregano, salt og peber. Det bedste er frisk basilikum og oregano, men tørret kan også bruges.
Opskriften er lavet af Caroline Fibæk

Raw Bechamelsovs
1 dl cashewnødder eller macadamianødder
½ avokado
4 spsk mild olivenolie
salt og peber
evt. 1 spsk lecithin granulat (giver en cremet og flødeagtig konsistens)
2-3 spsk b-gær flager (det er ikke med i Carolines opskrift, men jeg tilføjede det for en osteagtig smag)

Det hele blendes og vand tilføjes evt. for at gøre det mere cremet og flydende. Jo længere tid det står, jo tykkere bliver konsistensen, da nødderne suger vandet.
Opskriften er lavet af Caroline Fibæk

Både min mand og børnene spiste det med største velbehag. Jeg var også selv ret positiv overrasket. Jeg har nemlig lavet raw pasta før, men det blev ikke så godt, det var også en anden opskrift end denne.

Nu vil jeg smutte videre for i dag, lektierne venter.

Umm Safiya

Blomsterblads-gaveæske

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Børnene er på besøg hos familien, så jeg sidder her og nyder min stille og rolige morgen. Godt nok har jeg masser af ting jeg burde lave, men no stress here!
Jeg har lavet en ordentlig portion juice, så jeg fik 2 store glas juice til morgenmaden, og så lidt senere en dejligt chokoladeis. Jeg puttede en frossen banan i foodprocessoren sammen med chiafrø, og 2 spsk hjemmelavet raw nutella, eller skal man kalde det hasselnøddesmør med chokoladesmag? Det blev virkelig lækkert og det mættede rigtig godt.
Ellers har jeg nydt morgenen med Kanon Føde på dr.dk, det er altså et meget interessant program med lækre opskrifter, og lidt Kevin Gianni på YouTube. Jeg synes ham og hans kones videoer er gode og spændende – nogle af dem, og nu hvor børnene ikke er her kan jeg rent faktisk høre hvad der bliver sagt.

Inspireret af en god veninde, ejeren af Ullabadullasmor.blogspot.com, som er rigtig kreativ maashaa Allaah, så er jeg selv kommet i det kreative hjørne. Det er rigtig hyggeligt at sidde og pusse-nusse med sådan noget, og børnene er også så stolte når de har lavet noget. Vi var jo som sagt på besøg hos mine forældre igår, og vi havde lavet en gave til min mor. Jeg klippede et hjerte og nogle papirstrimler med bølgefacon og flettede det sammen og klistrede det på hjertet. På den anden side skrev jeg så et gavekort til hende. Det er 1 times behandling hos en af mine veninder, som er uddannet kropsterapeut, så min mor skal lige forkæles lidt. Når hun er færdig der, så skal hun komme hjem til mig til en hyggelig aften med en frisk, lækker og sund menu :) Dét blev hun glad for kan I tro. Her kommer billederne så.




Æsken blev også fyldt med tegninger fra børnene og nogle papirstrimler, som havde snoet sig selv, så det var nogle fine små spiraler.

Metoden til at lave det er herfra. Jeg lavede bare min større end 3 inches, som er ca. 7,8 cm. Jeg lavede min firkant 11 cm, og bladenes længde var 13.

Som slut følger her lige 2 spændende links:

Lav glad mad med avokado fra Politiken.dk. En masse spændende opskrifter m. avokado og også information om den lækre, cremede frugt.

Regnbueis fra UllaBadullasMor.blogspot.com med en smart, sund og raw opskrift på regnbueis. Genial idé hun fik der :)

Guac-masseret salat

1 kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Puha, jeg kan virkelig mærke at min kost ikke har været optimal disse dage. Der er røget lidt chokolade indenbords, for meget hvidt brød og en god portion hvide ris, og oveni købet var vi til brunch hos mine forældre idag, så der røg også lidt usundt – om end utrolig lækkert – indenbords. Min kære mor havde dog også tænkt på mig og havde skåret gulerødder, agurk og selleri i stænger så vi kunne gnave på det.
Men jeg har godt nok været træt og ikke haft så meget energi, hovedpine.. så det er noget værre noget :)

Vi blev inviteret hjem til mine forældre, så mig og børnene havde lavet gaver til mormor. Børnene havde tegnet på blomster og hjerter, som jeg havde klippet ud. Jeg havde lavde et hjemmelavet gavekort, og en rigtig flot gaveæske. Jeg må sige at jeg er ret stolt af mig selv. Jeg har ikke lavet noget kreativt siden jeg plejede at lave trylledej og klippe julepynt med min mor da jeg var lille. Billederne og links deler jeg imorgen inshaa Allaah.

Idag bliver det en opskrift jeg deler. Den var faktisk meget simpel, den mættede mig og så smagte den friskt.


Guac-masseret salat
2 håndfulde ruccolasalat
1 håndfuld babyspinat
ca. 4 stilke broccoli
½ eller 1/4 granatæble
en lille smule guacemole

Salatbladene skylles og lægges i en skål eller på tallerknen. Broccolien skæres i mindre stykker og blandes med salaten.
Jeg havde en rest guacemole i køleskabet, så den rest tog jeg, det var ca. 1 spsk m. top. Hænderne ned i salaten og så massere guacemolen rundt på salaten, så det bliver fordelt og det hele er smurt ind i. Kernerne fra granatæblet pilles og puttes i salaten og bon appetit!

Håber alle har en god weekend og får udnyttet jeres tid fornuftigt =D

Older Entries Newer Entries