Det ik’ så ring’ endda!

1 kommentar

Fisk er godt,
fisk er sundt,
fisk skal spises året rundt!

Ja, de siger jo at man skal spise fisk to gange om ugen. Det overholder vi i hvert fald herhjemme. Det er bare ærgeligt at det er så dyrt hvis man skal have ordentlig fisk. Jeg køber altid MSC certificeret fisk, gider ikke sådan nogle affaldsfisk som f.eks. pangasius, som i forhold til dens næringsindhold slet ikke kan kaldes en fisk. Den indeholder stort set ikke nogle gode fedtsyrer.

Laks er yndlingsfisken herhjemme. Det er også en dejlig fed fisk. I mandags fik vi laksesuppe, det var rigtig lækkert. Jeg fandt den på en paleo side. Det er sådan en stenalder måde at spise på. Altså at man ikke spiser ting som ris, pasta, brød, tror heller ikke kartofler, men det har jeg ikke helt styr på.

Anyways, her er opskriften. Vi lavede den dog uden bacon, og hot sauce var der heller ikke i, for den skulle være børnevenlig.

http://everydaypaleo.com/2011/12/08/scrumptious-salmon-chowder/

Varm mælkefri kakao

Skriv en kommentar

Vinter, regnvejr og mørke byder på varm kakao og hygge derhjemme. Det gjorde vi også i dag, efter en dejlig cykeltur til en nyopdaget legeplads og hjem igen. Til en mælkefri kakao skal man først bruge en portion nøddemælk. I dag blev det til en mandel-sesammælk.

Mandel-sesammælk
1 liter vand
2 gode håndfulde mandler
½-1 dl. sesamkerner
evt. 3 dadler til at søde med

Blend, blend, blend! Si mælken gennem et klæde og gem pulpen til senere brug. Det kan fryses ned.


Mælkefri varm kakao
Nøddemælk
½-1 tsk kakao
dit foretrukne sødestof: honning, sukker, sukrin, agave und so weider
1 tsk kokosolie
vand

Fyld 1/3 af koppen med nøddemælk. Hvis man foretrækker mere nøddemælk, så skal den varmes først. Put sødestof, kakao og kokosolie i. Varm vand på en elkedel eller i gryde, og når det har været oppe og koge så fyldes koppen med det. Rør rundt og enjoy!
Man behøver ikke at putte kokosolie i, men jeg eeeelsker bare alt der har med kokos at gøre.
Man kan også lave kakaoen udelukkende på nøddemælk, men så skal man lige varme den i gryde først og dernæst blande kakao og sødestof i.

Nøddemælken man gives til baby fra 8 mdr., enten som den er eller blendet med banan.

Sesamfrø er fyldt med calcium. Blandt andet! De er også fyldt med masser af andre gode ting. Faktisk indeholder sesam mere calcium end komælk.
Mandler bugner af E-vitamin, og også magnesium og jern.

Lækkert!

Grønne fiskedeller

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

De sidste par uger har været fyldt med eksamenslæsning og børnepasning – nu er jeg godt træt. Med to gode mundtlige eksamener, 10 i religion og 10 i dansk, står de næste par dage på hygge og afslapning, før jeg læser op til den sidste eksamen i denne omgang.

Da jeg ikke har grønne fingre – det bevidner mine visnede blomster i vindueskarmen – så måtte jeg jo lave nogle grønne fiskedeller i stedet. En STOR omgang, så kunne jeg fryse dem ned og bruges i madpakken.
De var rigtig gode, blev tilberedt i ovnen, så de var også ekstra sunde, yay! Opskriften kan findes her hos Rebecca Persson, som i øvrigt har en rigtig spændende blog: http://rebeccapersson.com/2011/05/fiskefrikadeller-med-indbygget-groent/

That’s it for now, nu er det tilbage til afslapning, og måske en lille lur mens de 3 guldklumper også snupper sig en.

Umm Safiya

Gode kup!

2 kommentarer

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Håber I nyder foråret og det dejlige solrige vejr.

Man kan gøre nogle rigtig gode kup, hvis man gider gå rundt forskellige steder – så får man også overstået dagens motion på 30 minutter. Jeg går gerne en kæmpe omvej for at spare 2 kr. på en vare. Man er vel på SU!
Jeg var engang i en grønthandler på Nørrebro, som havde økologiske bananer til 5 kr. for en pose. Normalt koster de 12!
I dag var jeg i en anden grønthandler og der havde han en pose øko kartofler fra Søris til 5 kr. og så fik jeg 2 poser bananer for 10 kr.
Senere var jeg så i H&M og der var en fin hvid nederdel i økologisk bomuld, og på mærket stod der 19,95, så den snuppede jeg da selvfølgelig. Sådan et kup kunne jeg ikke lade gå min næse forbi. Hvad jeg ikke havde set, fandt jeg så ud af da jeg stod ved kassen og skulle betale, var at prisen stod i euro. Der var da også et euro-tegn foran prisen, det havde jeg så ikke set. Øv!
Bagefter gik jeg en tur over i Lidl for at købe øko æbler, og der var der chokolade på tilbud til 10 kr., så jeg snuppede en 81% som jeg kunne guffe på mens jeg gik rundt med lille prinsessen i klapvognen. Det var så bare den forkerte chokolade, så den var altså ikke på tilbud. (Jeg købte den dog alligevel, gnæk gnæk)

Altså! Jeg har hørt om ammehjerne….. men kan man også få ammeøjne?

Older Entries