Lækker, hurtig brownie!

2 kommentarer

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Godaften. Jeg sidder i skrivende stund og nyder en lækker, super hurtigt lavet raw brownie og en kop lakridste fra Yogi, mmmh.
I går så jeg en video på Caroline Fibæks blog og hun viste hvordan man hurtigt kunne lave sådan en lækker sag. Så da jeg sad for ikke særlig længe siden og havde de vildeste sukker/chokolade-cravings, så måtte jeg nærmest løbe ud i køkkenet og smide babyen til manden og ælte, ælte, ælte nogle dadler med noget kakaopulver. Dette er resultatet (beklager, jeg nåede altså at spise af den inden jeg tænkte på billeder),

Raw brownie
2 håndfulde dadler (jeg brugte iranske, det var det vi havde)
1 håndfuld cashewnødder
1 spsk kokosolie
2 spsk raw kakaopulver
kokosmel

Fremgangsmåden er såre simpel. Jeg æltede dadlerne med kakaopulver og kokosolie. Da det var godt blandet kom jeg en håndfuld hakkede cashewnødder i, æltede lidt mere. Delte dejen i to og formede til firkantede kagestykker, som jeg dryssede med kokosmel og pressede melet lidt ned i kagen.

Nu vil jeg smutte tilbage til min kage og nyde den i stilheden mens alle børn sover, juhuu..

Umm Safiya

Ondt i halsen?

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Herhjemme har vi alle fået en god omgang hosten og ondt i halsen. Man vågner op og er totalt udmattet og halsen er mega øm efter nattens hosteri.
Min løsning (eller faktisk er det svigermors <3)? Jeg tygger på frisk ingefær. I stedet for at bruge halspastiller som f.eks. Halls, som jo egentlig bare er til en friskere mund, den bekæmper jo ingenting. Men ingefæren er i sig selv betændelsesbekæmpende og så er den jo helt naturlig og ikke fyldt med aspartam og andre mærkelige ting og sager (siger jeg, og vi har en pose Halls liggende på reolen).
Jeg skærer en lille skive ingefær og deler den i halv, og så sutter jeg på den gennem natten. Når smagen ikke er stærk mere, så giver jeg den et lille pres med tænderne, så der kommer frisk og stærk saft ud igen. Det kradser lidt, men til gengæld er bakterierne og betændelsen i halsen løsnet i løbet af natten, så når man står op kan man bare hoste og så kommer det op. I know, ikke en særlig lækker detalje, men det er nu engang sådan det er.

Nu til noget andet, men med samme tema: tandbørstning!
Den naturlige måde at børste tænder på, er at bruge en miswaak. Det er en pind fra Peelu træet (Salvadora Persica) og på arabisk er det kendt som “Arak”.
Måden man bruger den på er, at man skraber barken af, ca. 1 cm, og så tygger man på spidsen så den bliver bløder og trådene er tandbørste-agtige. Så børster man tænderne med pinden vandret. Når trådene er brugte og smagen er væk, så skærer eller klipper man det væk og gentager processen med at skrabe bark af osv. Når man har brugt den skal man skylle den, putte den tilbage i dens beholder og opbevare den et tørt og køligt sted.

Hvor man de købes? På islamguide.dk under kategorien tilbehør. 1 stk. koster 10 kr, og 5 koster 45 kr.

Muslimerne har brugt denne pind i flere århundrede, men tandlæger verden over har fået øjnene op for den, og der er sågar blevet lavet videnskabelige undersøgelser af dens effekt på mundhygiejnen.

The Wrigley Company made a study on Miswak which was published in the Journal of Agricultural and Food Chemistry. The study found that mints laced with Miswak extract were 20 times more effective in killing bacteria than ordinary mints. A small testimony to this fact is that after half an hour, the mints laced with Miswak extract killed about 60% of the bacteria where as the ordinary mints managed only 3.6%

Dette og meget mere, plus en masse andre links til videre information, kan man bl.a. finde på denne side, hvor ovenstående citat er taget fra: http://www.dentalhealthsite.com/what-is-miswak/

Så i gang med tandbørstningen!

Umm Safiya

Smykkeholder

1 kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Så har siden fået lidt nye farver og billeder. Trængte til lidt forandring, måske er det pga. det dejlige forår der endelig er kommet. Det er så lækkert med alle de bellisser der titter frem på græs og buske.
I går sad mig og børnene nede på legepladsen og lavede en fin blomsterkrans af de fine små blomster. Men jeg nåede ikke at tage et billede af den, for lige pludselig var den spist, af min søn. Han kunne godt lide dem.

Jeg har forsøgt at være lidt kreativ. Vi fandt en pind, som vi pyntede med forskellige ting og origami-blomster. Bankede nogle søm ind i den, og det blev så til en smykkeholder. Det var bare et forsøg, men er nu rimelig godt tilfreds alligevel, min datter har i hvert fald bestilt en, og både min mor og en veninde synes den er ret sej. Blomsterne lavede jeg af te-breve fra Yogi. Altså det der, der er ude over tebrevet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Opskriften til origami-blomsterne kan findes her: http://foldingtrees.com/2008/11/kusudama-tutorial-part-1/

Til næste punkt i bogen “The Book of Manners”:

Spis hvad der er tættest på dig

Der er flere beretninger angående dette. Den ene er beretningen af ‘Umar ibn Abee Salamah, hvor han fortæller, “En dag spiste jeg med Allaahs Sendebud (fred være med ham) og jeg tog kød rundt omkring fra fadet (fra hver side). Allaahs Sendebud sagde da til mig, “Spis af det der er tættest på dig”.” [Bukhaaree og Muslim]

Den anden hadeeth er også fra Bukhaaree og Muslim og er berettet af Anas, “En skrædder inviterede Allaahs Sendebud (fred være med ham) til spisning af noget mad han havde tilberedt. Jeg gik med Profeten (og da vi ankom) tilbød han (værten) bygbrød og bouillon, som have ad-Dubaa (squash og græskar) og kød i. Jeg så Profeten (fred være med ham) tage ad-Dubaa rundt omkring fra fadet (et stort fad til 10 personer).”

Umiddelbart ser disse beretninger ud til at modsige hinanden, men de lærde har forenet dem på denne måde. Ibn ‘Abdul-Barr sagde, “Om vi snakker om bouillon, sovs eller en anden slags mad, hvis der er to eller flere forskellige slags mad i retten, er det okay at flytte hånden rundt (og tage fra hver slags mad), så man kan vælge fra hvad der er placeret på fadet…” Derefter kommenterede han på Profetens udtalelse, “Spis af det der er tættest på dig”, “Han (fred være med ham) beordrede at man skulle spise fra hvad der er tættest på, fordi der kun var én slags mad. Og Allaah ved bedst. De vidende folk har givet denne forklaring.” Dette forklarer hvordan disse to beretninger er i harmoni med hinanden, og det er Allaah der giver succes.

***

Så vil jeg fortsætte dagens gøremål, rydde op og gøre rent, så der er tip-top klar til næste medlem kommer. Under én uge tilbage!

Umm Safiya

Dårlig ånde

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Et lille visit herfra – jeg har meget om ørerne på det sidste; børn, skole, sygdom og et energiniveau på under minus.

Hvis man lider af dårlig ånde og/eller dårlig kropslugt, så kan det skyldes en masse forskellige ting, bl.a. ens kost og fordøjelse.

Et godt sted at starte er selvfølgelig at have en god mundhygiejne og børste tænderne regelmæssigt. Tandlægerne anbefaler at børste tænder morgen, aften og efter hvert måltid. Profeten (fred være med ham) plejede at børste tænder når han stod op om morgenen, og også før hver salaah, dvs. mindst 5 gange om dagen. Det er vidst mere end mange kommer op på i løbet af en dag.
Det er også godt at supplere med tandtråd.
Desuden hjælper en grov kost også på mundhygiejnen f.eks. grove, rå grøntsager såsom bladselleri, gulerød, rødbeder, agurk osv. De er så grove at de også skraber på tænderne og folk der spiser en stor del grove grøntsager oplever også at tænderne er mere glatte end dem, der spiser en dansk standart kost.
Grøntsager som indeholder meget klorofyl er også rigtig gode til at neutralisere dårlige lugte i munden, og derfor kan det være rigtig godt at spise frisk persille og koriander. De kan blandt andet tilføjes i smoothies og salater. En nem, sund smoothie kunne være ananas blendet med et bundt frisk koriander. Forfriskende!

Jeg snublede over en artikel af Carsten Vagn-Hansen. Jeg ved dog ikke lige hvem han er, men der står også noget om dårlig ånde og kropslugt. :)

http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2009/10/07/kropslugt-og-darlig-ande

I hans artikel nævner han at det er rigtig godt for fordøjelsen ikke at blande proteinholdige madvarer med stivelsesholdige madvarer, og det er faktisk de kostprincipper som Lene Hansson prædiker. Hvilket fører ind på mit næste punkt -> I denne uge kan man købe Lene Hanssons bog Greatest Hits for kun 99 kr. Det er altså rigtig billigt, og så er den fyldt med rigtig lækre opskrifter. Der er også flere af hendes bøger på biblioteket og de kan klart anbefales hvis man ikke har økonomi til at købe bøgerne selv.

Maddagbog for i dag
1 kop kaffe m. honning
1½ l smoothie af blåbær, hindbær, banan, dadler og vand
Rugbrødsmadder m. hytteost og torskerogn, 2 store grønne oliven m. hvidløg

Er ikke kommet længere i dag, men senere bliver det nogle grøntsager af en art, enten i form af stænger eller som en salat.
Aftensmaden er linsesuppe m. kokos.

Umm Safiya

Older Entries