Banangrød

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Nu tror jeg vidst det er på tide at fortsætte med den bog, The Book of Manners. Og ellers bliver det bare en lille opdatering på hvad der er røget indenbords de sidste par dage, oooog en lille opskrift :)

Vaske hænder før og efter et måltid
I denne bog står der, at der ingen saheeh (autentisk) hadeeth er fra Profeten om at man skal vaske hænderne før man spiser. Andre steder siger de at der er, men uanset hvad, så er det opfordret og bedst at gøre, så man ikke bliver skadet af det skidt der kan være på fingrene.
Men der er dog flere hadeeth mht. at vaske hænderne efter et måltid. Bl.a. er der en hadeeth fra Ahmad, Aboo Daawood, Tirmidhee og andre, at Profeten (fred være med ham) sagde, at hvis man sover med ghamar (lugten fra kød og det klistrede fedt fra det) på hånden, hvis han ikke vaskede den (hånden) og der skete ham noget, så er det udelukkende hans egen skyld.
Lugten fra kød på hænderne kan jo f.eks. lokke dyr til.

Der er også flere hadeeth om at Profeten skyllede sin mund og vaskede sine hænder efter han havde spist.

Det var så det 4. punkt i bogen. Jeg skal nok blive bedre til at få skrevet dem ind. Det er meget vigtigt at have gode manerer. Profeten fortalte os, at den bedste muslim er den med de bedste manerer <3

En lille opskrift herfra er hvad vi har spist til morgenmad igår og forgårs. Opskriften er fra ohsheglows.com og ligger inde under hendes opskrifter med navnet Banana Chia soft serve. Det er såre simpelt:

1 frossen banan
1 spsk chiafrø

Blend blend blend i foodprocessoren til det minder om softice, und voila! Man kan servere det med kakaonibs ovenpå. Det er super lækkert..
Igår puttede jeg også en mango i, og så istedet for kakaonibs brugte jeg granatæble :) Min mand er ikke så vild med kakaonibs.
Jeg elsker bare bananer. Har jeg skrevet om bananer før? Det kan jeg faktisk ikke huske, men bananer er bare virkelig gode, yay. De er nævnt i Qur’aan i den 56. soorah, al-Waaqi’ah.
Ibn al-Qayyim, som havde meget forstand på medicin maashaa Allaah, har nedskrevet mange gode egenskaber ved bananer. Bl.a. har han skrevet at de fungerer som en afrodisiac. Jeg må lige tjekke om jeg har skrevet om dem før, ellers kommer der et indlæg om dem inshaa Allaah.

Igår lavede jeg en grøn smoothie inden vi skulle spise. Børnene drak masser af det, og vi efterlod også en kop til farmanden. Den bestod af:

8 dl hasselnøddemælk (8 dl blendet med 2 håndfulde hasselnødder)
2 store håndfulde spinat
1 æble
en håndfuld frosne jordbær
1 eller 2 bananer afhængig af den ønskede konsistens
(jeg kan ikke huske om vi puttede andet i faktisk)

Det er dejligt at drikke juice og smoothie inden maden. Det giver en god bund.
Aftensmaden bestod af taco shells med diverse fyld til. Der var majs, tomat, ruccolasalat, agurk, hjemmelavet guacemole og tun. Det gik rent ind og de synes det var så hyggeligt når man selv kunne putte i ens skal. Jeg tror ikke jeg vil købe dem igen, foretrækker pitabrød så, eller hvidkålsblade hvis det skal være helt raw. De der skaller knækkede rigtig nemt, så det var lidt besværligt for børnene og min søn fik tudefjæs på når den gik i stykker. Så er det lidt nemmere med pita…

Om aftenen efter børnene blev smidt i seng, hyggede vi med friske jordbær, lakrids te fra Yogi, og noget 70% chokolade fra Marabou Premium.

Morgenmaden idag var A38 med frugter. Det var jordbær, pære, banan, æble, rosiner, granatæble og lecithin granulat.
Men inden da drak vi et glas vand med uopvarmet honning i. Mums!

Frokosten idag til børnene, de er smuttet ud med deres far, er ostehapser, æg, og torskerognsmadder.
Til frokost spiste jeg en salat af babyspinatblade, ruccolasalat, et stykke agurk, en lille dåse majs, 2 cocktail tomater, ½ æble, 1 avocado, ½ ds. tun og 1 æg. Jeg overhældte det med en hjemmelavet hvidløgsdressing.

Senere lavede vi noget hjemmelavet nutella, og det spiste vi med nogle sesamknækbrød. Jeg spiste ca. 2 knækbrød med den lækre smørelse ovenpå. Skønt at spise det med god samvittighed :D

Jeg har snacket lidt på granatæble, og ellers har jeg drukket vand.

Aftensmaden kommer til at være en kyllinge-broccolitærte m. salat. Kunne forestille mig at salaten bliver en råkost af gulerød, pastinak og rødbede med lidt solsikkekerner over.
Hvis jeg bliver sulten inden aftensmaden tager jeg måske en gulerod, eller måske noget mere nutella, hehe.

I aften bliver der hygget med resterne af vores chokolade, nogle jordbær og ananas, lakridste fra Yogi og måskeeeeeee nogle popcorn – men kun hvis jeg har de vildeste cravings efter det!

Inden jeg slutter for idag så vil jeg sige: ARGH!!!!! Hvorfor, og jeg spørger HVORFOR skal der enten svin eller alkohol i alt? Det er utroligt, subhaan Allaah. Jeg opdagede lige at bagpå vores karrysild at der er svinegelatine i. Hvorfor skal der gris ned til fisken?

Raw Food-kuren

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Når det er tid til bøn og maden er blevet serveret, så spis først og bed bagefter

Anas berettede fra Profeten (fred være med ham),
“Når middagen er placeret og der bliver kaldt til bøn, så begynd med maden.” [Bukhaaree, Muslim, Ahmad mfl.]

 Hvis man beder mens man er sulten, så er ens tanker på mad og man kan ikke koncentrere sig ordentlig i bønnen og skynder sig.  Derfor er det bedre at man spiser sit måltid, så man derefter kan bede i ro og mag, med koncentration.
Ibn ‘Umar plejede at få mad tilsendt når han fastede. Da kaldet til maghrib-bønnen blev lavet satte han sig ned og spiste sin mad. Selvom han hørte at bønnen var gået igang, fortsatte han stadig med at spise sin mad indtil han var færdig. Først derefter ville han gå ud og bede. Han plejede at sige, “Allaahs Profet (fred være med ham) sagde, ‘Skynd jer ikke med jeres mad når den er blevet serveret til dig.'” [Ahmad]

Dette gælder ikke kun aftensmaden, men ethvert måltid, som man ser frem til. I en anden beretning fra Profeten (fred være med ham) sagde han, at der ingen bøn er når maden ankommer, eller hvis man holder akhbathaan tilbage. Akhbathaan er urin og afføring.

Idag fik jeg en frugtsalat til morgenmad, med lidt kiks ved siden af og en flaske vand.
Frugtsalaten bestod af,
1 galia æble
1 lokal pære
1 nektarin
1 banan
en lille håndfuld kakaonibs

Det hele skæres bare ud i små mundrette stykker og overdrysses med kakaonibs.

Det smagte godt alhamdulillaah, men jeg havde stadig brug for de kiks, til lige at dræbe kvalmen. Nej hvor jeg glæder mig til den er overstået!! Jeg har nærmest levet af kiks, hurtig-nudler, æbler og pærer og en enkelt gang en banan eller to. Jeg kan slet ikke klare tanken om mad og er i hvert fald overhovedet ikke kreativ til at finde på noget de her dage.

Jeg har meldt mig til Caroline Fibæk’s Raw Food kur. Den startede for 7 dage siden. Det foregår online og det kostede kun 150 kr., så det kunne jeg godt lige undvære. Der var 3 dages forberedelse og så en uge på raw food, hvis man vil det. Man styrer selv hvor meget man vil ændre. Jeg har valgt først at køre forløbet når jeg kommer hjem til Danmark i slutningen af måneden, for hernede er der ikke rigtig nogle lækre grøntsager. Enten er det fordi jeg bare har kvalme hele tiden, men de tiltaler mig slet ikke, det er kun nogle få grøntsager der ser friske nok ud til at jeg vil konsumere dem. Men jeg glæder mig til at prøve nogle af hendes lækre opskrifter. Vi fik en fin e-book med en masse lækre opskrifter i. De så rigtig nemme ud og uden alt for mange dyre ting, så det er også økonomisk overskueligt at skulle begive sig ud på det eventyr. Om jeg holder kuren 100% rå, det ved jeg ikke endnu, det kommer an på min kvalme.

Caroline har en hjemmeside og en blog. Hende hjemmeside, der kan der læses om forskellige ting hun har gang i, hendes uddannelse mm. Adressen er www.carolinefibaek.dk og hendes blog er www.carolinefibaek.wordpress.com. Der er massere af spændende ting inde.
Hun har også en Raw kage bog på gaden. Jeg er desværre ikke selv den lykkelige ejer af sådan en endnu, men mon ikke hvis man fedter lidt for manden at han kan købe sådan en. Han får jo selv fornøjelsen af at spise dem, hehe!

Socca

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh,

Tilgiv mig for mine løfter, som ikke bliver holdt. Nu har jeg fanget mig selv i, op til flere gange, at sige at der snart kommer noget om det, imorgen skriver jeg mere om det og det, men jeg holder det egentlig aldrig. Så det vil jeg stoppe med fra nu af. Man skal jo holde sine løfter :)

Til min egen undskyldning kan jeg så sige, at grunden til at jeg ikke har fået holdt mit sidste løfte, om at vende tilbage næste dag, med næste punkt indenfor manerer vedrørende mad, så er det fordi der florerer sygdom herhjemme. Ret afkræftende sygdom. Bare det at skulle skrive dette indlæg er hårdt nok i forvejen, men khayr. Laa ba’sa, tahooran inshaa Allaah.

Vi var ude på café for nogle dage siden. Der fik en blåbær-cheesecake, en en chokolade molten-cake, min roomie fik en cappucino og jeg fik en forfriskende citron-mynte-smoothie, med massere af isterninger. Uh, det gjorde godt i varmen. Jeg spurgte dem om der var sukker i inden jeg købte den og det svarede han nej til, dog var den sødet med et eller andet. Gad vide hvad, eller om han bare misforstod mig og troede jeg spurgte om der VAR sukker i.

Citron-mynte-slushice’en var dejlig grøn. Den var faktisk også ret stor, selvom jeg havde bestilt en lille. Gad vide hvor stor deres maxi-størrelse er?

Som jeg også nævnte forleden dag, så lavede jeg en omgang dadelkugler. De holdte dog ikke særlig længe, da børnene fandt ud af hvor de stod henne i køleskabet, så var det jo meget nemt lidt at smutte derud og guffe dem, mens mor sad i stuen.

Chokokos-dadelkugler
Dadler, sten fjernet
Kakaopulver
Lidt kokos
Hakkede cashewnødder
Kokos til at rulle i

Proceduren er nem nok. Det hele blandes sammen. Hvis man har en foodprocessor kan den bruges, ellers må det gøres per håndkraft og så med man lige medregne nogle klistrede hænder bagefter. Det hele rulles til små kugler, som derefter rulles i kokos og så er de klar til at blive smovset.

Nu til indlæggets titel – socca. Så vidt jeg har fundet ud af, så er det noget fransk. Det er en slags kikærte pandekage. Man kan enten lave den i ovnen eller på panden. Jeg lavede den på panden. Opskriften er fra Pure2Raw.com som er en hjemmeside med massere af spændende opskrifter, lavet af nogle tvillinger, på en high-raw kost.

Socca – giver 2 store socca’er
3 dl kikærtemel
3 dl vand
lidt salt
lidt olivenolie

Det hele blandes sammen og kommes på en varm pande med lidt olie på, eller en slip-let-pande.

Inde på tvillingernes hjemmeside er der flere forskellige variationer af denne opskrift. Den kan spises som den er, eller der kan kommes et hav af forskellige ting ovenpå. Jeg har efterhånden fået spist 3 store af de her. Den ene spiste jeg med hakket rødkål ovenpå, den anden med honning (mums, lækkert som morgenmad) og den tredje kom der lidt ketchup ovenpå, lidt kødsovs (fra børnenes pasta med kødsovs) og hakket rødkål ovenpå. Det mindede lidt om pizza, specielt fordi jeg havde skåret den ud i de klassiske 6 stykker, som en alm. pizza.
Det er helt klart ikke sidste gang jeg laver dette, bi idhnillaah.

Nu til nogle manerer.

Det er forbudt at spise og drikke mens man læner sig eller mens man ligger flat på maven
I en beretning fra Abu Daawood lyder det: “Allaahs Sendebud (fred være med ham) gjorde to (handlinger vedrørende) at spise forbudt: (Han forbød) at sidde ved en bord hvorved alkohol bliver indtaget, og (han forbød) at spise mens man ligger flat på maven.”

I  anden hadeeth (beretning) lyder det fra Abu Juhayfah: “Jeg var sammen med Allaahs Sendebud (fred være med ham), mens han sagde til en mand, som var sammen med ham: ‘Jeg spise ikke mens jeg læner.’

Igen er der forskellige meninger om hvorfor dette er forbudt. Nogle sige at alle måder at læne sig på er forbudt mens man spiser. Nogle mener at det er fordi tidligere tyranner og konger plejede at spise sådan. (Tænk bare på Cæsar hvordan han plejede at ligge og blive fodret) Andre siger at det også er fordi at man indikerer med ens handling (den måde man ligger på) at man gerne vil spise meget mad, og det er jo heller ikke velset i Islaam.

Hvordan plejede Profeten (fred være med ham) så at sidde og spise? Der er (i følge denne bog) berettet to forskellige måder. Den ene er hvor han sad på knæene ovenpå sine fødder. Den anden måde er hvor man sidder på sit venstre ben, med det højre ben opad. (Ved ikke om det er forklaret godt nok)

That’s it for today. Har ingen idé om hvornår der kommer noget nyt. Når jeg har overskud nok til det.

Aadaab vedr. mad

Skriv en kommentar

As-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaah,

Jeg har tænkt mig, stille og roligt, at skrive de forskellige manerer ind, som omhandler mad, fra bogen “Kitaab al-Aadaab” eller på engelsk, “The Book of Manners”. Der vil på et tidspunkt blive oprettet en side med anmeldelser af diverse bøger.

Dette første punkt i bogen under kapitlet om mad og drikke er følgende:

Det er forbudt at spise og drikke af noget som helst service lavet af guld eller sølv
Vi er ikke givet nogen direkte grund til hvorfor det er sådan. Lærde har dog forsøgt at komme med forskellige forslag til hvorfor, men de er dog alle enige i, at det er haraam.

I 2 hadeeth fra Bukhaaree er det sagt af Profeten (fred være med ham) at vi ikke må spise og drikke fra disse beholdere, det er til dem i denne verden og til os i den næste. Det eneste man opnår ved at drikke fra en beholder af sølv er ild fra helvedet.

Nogle lærde har sagt at grunden til at det er forbudt, er at man efterligner tyranner og konger. Andre har sagt at det er ekstravagance, overflødigt. Andre mener at det er en fornærmelse overfor de fattige, som ikke engang kan finde en simpel beholder til deres mad (hvis de overhovedet kan finde noget).

Det var første punkt. Andet punkt vil komme imorgen inshaa Allaah.

Idag var vi ude og handle, så fik vi fyldt en smule op på frugtlageret. Nu har vi guava, blommer, kaki og appelsiner. Det bedste er at det er billigt lokalt, så miljøet er blevet skånet en del. Lokale guava og appelsiner. Resten ved jeg egentlig ikke hvad var. De har også lokale pærer, de er bare rigtig gode.

Vi fik lavet auberginelasagne idag. Den er hverken vegansk eller vegetarisk, der er både kød, mælk og ost i.

Aubergine-lasagne
2 auberginer
1 løg
10 fed hvidløg (det kan altså ikke smages)
1 dåse tomater eller færdiglavet pastasauce
krydderier (salt, peber, spidskommen og stødt koriander, basilikum og timian)
mælk
ost

Auberginerne skæres i skiver på langs, så det minder lidt om lasagneplader. Det vil være en god idé at skære skrællen af, da den er rimelig sej uanset om den bliver bagt eller ej. De lægges i et ildfast fad.
Kødsovsen laves ved at stege løg og hvidløg i lidt olie. Derefter brunes kødet og der tilsættes tomat og krydderier. Det lægges oven på auberginepladerne og der lægges igen et lag auberginer og et lag kødsovs.
Ostesovsen laves ved at varme mælken og putte revet ost i. Rør rundt indtil det smelter og det bliver en tyk ostesovs. Smages til med salt og peber. Ostesovsen hældes oven på det hele og det sættes i ovnen i 30 min.

Denne ret kan sagtens vegetariseres eller veganiseres. Vegetarer udelader bare kødet. Veganere kan bare udelade kød og ostesovs og nøjes med en lækker tomatsovs. Det kunne jeg også sagten nøjes med, men resten af huset savnede noget kød, hehe. Alhamdulillaah, vi blev mætte og glade, det er jo det vigtigste.

Ved siden af havde vi en rødkålssalat. Mums hvor har jeg savnet nogle crunchy grøntsager. Jeg sorterede dog valnødderne fra, da jeg slet ikke bryder mig om smagen. Sad but true!

Rødkålssalat
1 halvt lille rødkål
2 appelsiner
1 håndfuld valnødder

Rødkålen skæres i små firkanter, eller i store stykker, alt afhængigt af hvad man kan lide selvfølgelig.
Appelsinerne skrælles og pilles i både. Hver båd skæres i 3 eller 4 stykker.
En håndfuld valnødder knuses med hænderne ned i skåles. Bland det hele sammen og voila! Klar til at spises.

Ude på køkkenbordet står der en portion dadelkugler klar. De skal bare lige blandes færdigt og rulles i lidt kokos. Håber ikke vi får spist dem allesammen i aften, for så skal jeg bare lave en ny portion imorgen.

God aften, was-salaamu ‘alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh

Older Entries Newer Entries